Underkroppræsentation


  Graviditet:

Versio externa forsøges, hvis UK efter fulde 37 uger, uanset tidligere sectio.


  Fødsel:
 

Vaginal fødsel af udvalgte tilfælde af UK på specialafdelinger med adgang til umiddelbar anæstesiologisk og neonatologisk assistance.


  Partus provocatus:
  Overvejes hvis vægtskøn ved øvre grænse for vaginalforløsning.


  Fødselsmåde:
 

Planlagt vaginal forløsning forudsætter:
Normalt bækken.
Fosterskøn < 4.000 g.
Sæde- eller sæde-fodpræsentation.
Forudsætter grundig information af den gravide/ fødende.

Sectio (elektivt eller akut):
Mistanke om snævert bækken.
Fosterskøn ³ 4.000 g.
Fodpræsentation.
Hyperekstension af columna, bestemt ved UL: > 150° (se tegning).
Manglende accept eller angst hos den gravide/ fødende.
Misdannelser eller andre tilstande hos fosteret, der kan forårsage mekaniske problemer ved fødslen, (f.eks. hydrocephalus, omphalocele, betydende vækstretardering).
Kontraindikation mod vaginal fødsel generelt, f.eks. placenta prævia, klassisk sectio, 2 eller flere gange tidligere sectio.
Preterm fødsel: Sectio findes ikke indiceret før 26+0 uger. Mellem 26+0 uger og 32+0 uger er behandlingen omdiskuteret.
Ved PPROM med umodne cervikale forhold og behov for forløsning er sectio indiceret.

Håndtering:
Ved indlæggelse foretages status ved vagthavende obstetriker, som foretager endelig afgørelse af forløsningsmåde.

Fosterpræsentation afgøres ved vaginal eksploration:

Ren sædepræsentation: ingen smådele kan føles.

Sæde-fodpræsentation: sædet nås lige over een eller begge fødder.

Ren fodpræsentation: ben og fødder mærkes, men sædet nås ikke.

Tidligt i fødselsforløbet kan det være svært at afgøre, om der er tale om sæde-fod præsentation eller ren fod præsentation, og man må da have tålmodighed. UL er næppe diagnostisk anvendelig i disse situationer.
Ved vandafgang eksploreres mhp. navlesnorsfremfald.
Grønt fostervand kan ikke forklares af underkropstillingen per se, fraset meconiumafgang i uddrivningsperioden. Ved grønt vand overvejes om det drejer sig om tidligere eller aktuel asfyksi.

Ved tegn på aktuel asfyksi - da sectio.


  Udvidelsesperioden
  Hvis igangværende fødsel: Partogram og CTG (evt. intermitterende i udvidelsesfasen, men kontinuerligt i uddrivningsfasen).
Der kræves en normalt progredierende fødsel. I den aktive fase kræves således en dilation på mindst 1 cm/time under samtidig nedtrængen af ledende fosterdel.
Ved manglende progression på grund af vesvækkelse kan foretages HSP og eventuelt vestimulation (Syntocinon 10 i.e. opløst i 1.000 ml NaCl, maks. 60 dråber/min. svarende til 180 ml/time). Ved sufficiente veer og fortsat manglende progression i løbet af 1 time - da sectio på indikationen inerti.


  Uddrivningsperioden
 

Der etableres syntocinondrop med 30 ml/time, såfremt der ikke tidligere er etableret vestimulation. Kan ved behov øges til 60-120 ml/time, når sædet rejser sig, dvs. lige før caputs forløsning.

Der bør være normal progression i presseperioden, og såfremt fødslen ikke skønnes nært forestående efter 30 min., foretages sectio.

Episiotomi bør anlægges hos 1. gangsfødende, individuel vurdering af perineums eftergivelighed hos flergangsfødende.

Spontan fødsel til navlen. Ved stram navlesnor løsnes denne let.

Ved første pres i næste ve fødes barnet spontant til underkanten af scapulae, hvorefter armene oftest lirkes fri. Alternativt fattes sædet, og under pumpestangsbevægelser og samtidigt træk ud ad fremhjælpes til scapulae´s underkant, derefter armløsning.

Løwset's manøvre ved vanskeligheder med armløsning: Sædet fattes og roteres samtidig med et jævnt træk bagud. Herved roteres bageste skulder frem og kommer fri af symfysen, og armen kan lirkes fri. Manøvren kan gentages flere gange, hvis ikke det lykkes første gang.

Herefter trækkes let og kortvarigt ned for nakken, hvorefter kroppen med flekterede UE løftes frem over moderens symfyse, og ansigtet ruller frem over perineum –såkaldt Bracht's metode.

Ved fastsiddende caput: Kroppen løftes lodret op, tang anlægges. Håndtagene skal pege ca. 30° nedad, når tangen er anlagt. Derefter lægges fosterkroppen ned over tangens håndtag, og man trækker nedad for nakken og op for ansigtet.

Alternativt kan Mauriceau-Levret's metode anvendes: En pegefinger indføres i barnets mund for at styre caputs rotation og for eventuelt at flektere caput. Barnets krop lægges herefter ned over forløserens underarm, og forløserens anden hånd fatter med gaffelgreb om barnets skuldre. Der trækkes nedad for nakken og op for ansigtet.


  Komplikation:
 

Fastsiddende, højtstående hoved (halsen ikke fri, armene kan ikke forløses): Man fører en hånd op bagtil ved fosterets bug til man når ansigtet. Med en finger i fosterets mund roteres caput fra en lige stand til en tværdiameter, samtidig med at der eksprimeres på caput over symfysen, og caput kan lirkes ned. Forløsning herefter som angivet ovenfor.

Fastsiddende caput pga. uudslettet orificium: Der lægges collumklip kl. 11 og kl. 1 og/ eller tangforløsning forsøges.

Rotation af ansigtet fortil (sjældent): Hånden føres ind bagtil. Hulhånden fatter fosterets baghoved og tommelfingeren ligger på kinden. Caput roteres 180° efterfulgt af Bracht eller tang på sidstkommende hoved.

Fremtrækning på sæde eller fod: Anvendes ikke på grund af for stor risiko.

Analgetika: Analgetikabehandling (herunder epiduralblokade) anvendes i henhold til afdelingens sædvanlige principper. Infiltrationsanalgesi i perineum anvendes med fordel frem for pudendusblokade på grund af bedre bevaret pressetrang.

Andre forhold: Fødende med foster i UK kan tilbydes sækkestol og ophold i vand i udvidningsperioden. Der kan eventuelt anvendes alternative fødestillinger, stående fødsel eller fødsel på fødestol kan tillades. Almindelig lejring anbefales ved selve forløsningen.

Der skal på stuen være en obstetriker med erfaring i underkropsforløsninger. Anæsthesipersonale og personale med erfaring i intubation og genoplivning af nyfødte bør være umiddelbart tilgængeligt.