Personen bag navnet

Hermann Treschow Gartner

Af Torsten Sørensen

Ductus epoophori longitudinalis kaldes også for ductus Gartneri efter dens opdager, danskeren Hermann Treschow Gartner.

Gangen er en parret rudimentær kanal i det lille bækken hos kvinder. Den begynder ved epoophoron, som er embryonale rudimenter fra den wolffske gang; de kan ses som små cyster på en halv til én centimeter ved den øvre pol på ovarierne.

Fra epoophoron løber kanalen langs tuba, uterus og undertiden langs vagina for at udmunde på siderne af urethra. I sjældne tilfælde kan kanalen være udgangspunkt for cyster og egentlig tumordannelse ved livmoderhalsen eller i vaginalvæggen. Tumor kan både være benign og malign og er i øvrigt sjælden.

Hermann Treschow Gartner blev født på Sct. Thomas i Dansk Vestindien den 26. oktober 1785. Faderen var kongelig embedsmand med ansvar for finanserne.

I 1795 flyttede familien til København, og den unge Hermann Gartner kom på Herlufsholm kostskole, hvorfra han blev student i 1803; samme år begyndte han på sine medicinske studier. I 1807 blev han kandidat på Det Kgl. Frederiks Hospital, og i 1808 bestod den kirurgiske eksamen fra Kirurgisk Akademi i Bredgade i København.

Efter at have været amanuensis hos professor Frederik Chr. Winsløw i en periode blev han regimentskirurg i den norske hær, inden han blev konstitueret som fysikus i Bratsberg amt i Norge. Her var han i et års tid, hvorefter han rejste på en to-årig studietur, der bragte ham til London og Edinburgh.

Hjemvendt fra sit ophold i det udenlandske blev han konstitueret distriktskirurg i Arendal i 1812, og den 5. august 1815 forsvarede han sin doktordisputats ved Københavns Universitet med en afhandling om den kirurgisk anatomi ved inguinal- og femoralhernier.

I 1818 blev han medlem af Det Kgl. Medicinske Selskab; omtrent på samme tidspunkt nedsatte han sig som praktiserende læge i København, hvor han åbenbart fortsatte sine anatomiske studier på dyr, for i 1822 beskrev han ductus epoophoron longitudinalis hos koen og gangens analoge tilstedeværelse hos soen.

Den gang, som Gartner således havde påvist, kom straks til at bære hans navn: ductus gartneri . Og hans beskrivelse af den betød, at han modtog Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje i 1822.

I perioden 1822-1824 var han med-redaktør af Bibliotek for Læger, inden han blev regimentskirurg i den danske hær den 6. marts 1824; en måned senere fik han rang af kaptajn.