Formandens beretning 1999-2000

 

 

Medlemstallet er 886, en stigning på 18 medlemmer siden sidste generalforsamling. Heraf er 804 ordinære medlemmer, øvrige medlemskategorier udgør 82 personer.

Følgende medlemmer er i årets løb afgået ved døden: Gunnar Olsen, København og Sven Sjøstedt, Linköping, Sverige.

 

I beretningsåret har følgende været medlem af bestyrelsen: Jan Blaakær, formand, Peter Hornnes, næstformand, Kristjar Skajaa, organisatorisk sekretær, Jes Westergaard, videnskabelig sekretær, Agnete Vedsted-Jacobsen, kasserer, Karl-Gerhardt Børlum og Danny Svane. Endvidere har Bjarne Rønde Kristensen, formand for FYGO, Inger Stornes, formand for efteruddannelsesudvalget og Lene Sperling, formand for undervisningsudvalget deltaget i bestyrelsens møder.

 

Der har været afholdt 9 bestyrelsesmøder. Bestyrelsen har derudover afholdt en temadag om subspecialisering og ekspertuddannelse.

Formanden har i ”Formandens klumme” løbende orienteret om afholdte møde- og bestyrelsesaktiviteter, herunder afgivne høringssvar.

 

Forårsmøde og generalforsamling. Sidste forårsmøde var igen et ”normalt” forårsmøde af to dages varighed, da mødet året forinden, af hensyn til NFOG-kongressen i Århus, blev afviklet som et én-dages møde. Om fredagen var emnet ”Sig din mening – og slip godt fra det. Om omgang med pressen og alt dens væsen” ved journalist Marianne Scheele og læge Peter Lund Madsen. Selv om dette programpunkt var en glimrende opvarmning til generalforsamlingen, deltog desværre kun 44 af selskabets medlemmer i generalforsamlingen. Det beskedne fremmøde dæmpede dog ikke talelysten, og selv om bestyrelsen havde afsat ekstra tid til generalforsamlingen, var tiden på ny begrænset. Bestyrelsen fremlagde et notat om subspecialisering og ekspertuddannelse og generalforsamlingen opfordrede bestyrelsen til at afholde en temadag om emnet. Denne blev afholdt den 1. november i Odense med et stort fremmøde af selskabets medlemmer. Bestyrelsen fremlagde desuden en strategiplan, der af forsamlingen blev accepteret som værende bestyrelsens arbejdsgrundlag fremover. Det sidste punkt, bestyrelsen bad generalforsamlingen tage stilling til var anvendelsen af FIGO 97 overskuddet. Generalforsamlingen opfordrede bestyrelsen til at nedsætte en ”tænketank”, der på denne generalforsamling skal fremlægge et forslag til anvendelse af overskuddet. Dette vil Bjarne Rønde Kristensen orientere om senere.

Anden dag på forårsmødet var tildelt aktuel forskning i gynækologi og obstetrik og præsenteret af en række af selskabets unge, lovende forskere. Brogaard-prisen for bedste foredrag gik til Christian Lodberg Hvas, Skejby Sygehus for foredraget ”Epilepsi og graviditet: Præterm fødsel og intrauterin væksthæmning”.

Forårsmødet i år måtte bestyrelsen desværre aflyse, da det viste sig, at det planlagte arrangement i Svendborg ikke kunne gennemføres. Tidsfristen var for kort til, at et nyt, tilfredsstillende møde kunne planlægges. Da ultralydsmødet her i Sønderborg var planlagt i den ”normale” week-end for DSOGs forårsmøde, valgte vi at lægge generalforsamlingen i tilslutning til dette møde. Jeg vil gerne takke arrangørerne i Sønderborg, fordi vi fik mulighed for at lægge generalforsamlingen i tilslutning til ultralydskurset.

Da der ikke har været en session i år med frie foredrag, må den nye bestyrelse afgøre, om Brogaard-prisen 2000 skal uddeles i forbindelse med efterårsmødet, eller om der skal uddeles 2 priser i 2001.

 

Efterårsmødet. Oven på festlighederne i 1998 i forbindelse med 100-års jubilæet var efterårsmødet i 1999 det traditionelle arrangement med et videnskabeligt møde, med emnet ”gynækologiske cancersygdomme”. Mødedeltagelse og diskussionslyst var stor, og mange synspunkter blev fremført omkring den fremtidige behandling af gynækologiske cancersygdomme. Jeg tror, at alle de tilstedeværende havde et stort fagligt udbytte af mødet.

Festen i forbindelse med efterårsmødet havde det maksimale antal deltagere, der er plads til i Domus Medica. Arrangementet blev en stor succes ikke mindst på grund af Agnete Vedsted-Jacobsens store indsats med planlægningen.

 

Emner, der ikke behandles i formandsberetningen omtales i beretningerne fra de forskellige udvalg.

 

Arbejdsgrupper og stående udvalg.

I henhold til foreningens vedtægter § 16 kan bestyrelsen nedsætte ad hoc udvalg eller arbejdsgrupper til varetagelse eller løsning af specifikke opgaver. Når den pågældende opgave er løst nedlægges arbejdsgruppen. Hvis funktionsperioden strækker sig ud over to år eller der er behov for at ændre udvalget til et ”stående udvalg”, jf. § 15 skal udvalgets kommissorium godkendes ved den næste generalforsamling. Bestyrelsen er blevet opmærksom på, at der er flere udvalg, der i henhold til vedtægterne enten skal nedlægges eller gøres permanente. Det er bestyrelsens intention, at dette bør gennemgås i den kommende bestyrelsesperiode med henblik på at fremlægge et forslag til næste generalforsamling.

 

Speciallægesituationen

Sundhedsstyrelsen har bedt region Nord om at udvide uddannelseskapaciteten med ca. 30%. DSOG genetablerede januar 1996 sin overvågningsgruppe, der i december 1996 publicerede ”Behovet for uddannelse af speciallæger i gynækologi og obstetrik”. Denne rapport blev sendt til de centrale sundhedsmyndigheder og regionale videreuddannelsesudvalg i de tre regioner. Region Nord foretog en fornyet analyse af speciallægebehovet i gynækologi og obstetrik og fandt, at behovet var ca. 30% højere end det af overvågningsgruppen beregnede antal. DSOG rettede på ny henvendelse til region Syd og Øst, men uden at man her foretog en tilsvarende analyse. I juni 1998 var repræsentanter fra DSOG til møde med Specialistnævnets Forretningsudvalg, der lovede, at man ville udvide uddannelseskapaciteten, men at man først ville rette henvendelse til region Syd og Øst for at bede regionerne foretage den analyse af speciallægebehovet, som region Nord havde udført. DSOG fik ikke nogen tilbagemelding, hverken fra regionerne eller Specialistnævn eller Sundhedsstyrelse. Efter et enkelt rykker til formanden for Specialistnævnet fik region Nord af Sundhedsstyrelsen tilladelse til at udvide uddannelseskapaciteten med de nævnte 30%. DSOG rettede atter henvendelse til region Syd og Øst, i håbet om at det positive udfald for region Nord kunne stimulere til en tilsvarende analyse i de to regioner. På nuværende tidspunkt har vi intet hørt fra region Syd og Øst.

DSOG finder det stærkt kritisabelt at videreuddannelsesudvalgene i de to regioner ikke ønsker eller formår at løfte denne opgave.

 

Inspektorordningen

DSOG har nu et veletableret inspektor-korps bestående af otte erfarne speciallæger.

Syv afdelinger og fem speciallægepraksis har haft inspektorbesøg, og de to første afdelinger har været genbesøgt, hvorfor tiden er fundet moden til afholdelse af et inspektor evalueringsmøde den 15. maj i Odense, hvor inspektorerne vil udveksle erfaringer fra de første inspektor-besøg. Det er muligt, at besøgsformen skal justeres, for at optimere udbyttet. I EBCOG’s ”visiting committee”, deltager en uddannelsessøgende i inspektorbesøget. DSOGs inspektorer vil drøfte om en lignende model skal indføres i Danmark. Inspektorerne vil efter mødet, som tidligere lovet i ”Klummen”, udforme en rapport om erfaringer efter de første 8-10 besøg. Rapporten publiceres naturligvis i medlemsbladet og på hjemmesiden.

 

Speciallægekommissionen

Den endelige rapport fra speciallægekommissionen er foreløbig udsat i tre måneder. Arbejdsgrupperne under speciallægekommissionen har afleveret delrapporterne, men arbejdet i kommissionen synes at være strandet på en uoverensstemmelse mellem Lægeforeningen og Dansk Medicinsk Selskab (DMS) om den fremtidige specialestruktur. Det er ikke tilladt at referere fra møderne i Speciallægekommissionen, hvorfor det er sparsomt, hvad der er ”lækket” af meddelelser. Oprindeligt var oplægget, at alle grund- og grenspecialer skulle bevares, men også, at man ikke ville oprette flere specialer. Senere lød meldingen, at samtlige grenspecialer skulle nedlægges og erstattes af såkaldte fagområder, der skulle defineres af de videnskabelige selskaber. Sundhedsstyrelsen skulle bevare autorisationen til grundspecialerne, medens fagområderne skulle ”autoriseres” af de videnskabelige selskaber. Denne model blev bakket op af Lægeforeningen, men DMS var imod modellen, da man mente, at fagområderne krævede en autorisation af en sundhedsmyndighed eller en fra denne uddelegeret autorisationsret, hvis man skulle kunne anvende uddannelsen internationalt. Endelig synes der at bestå uoverensstemmelser om uddannelsens opbygning og indhold.

DSOG er af den opfattelse, at opbygningen med fagområder er en spændende nyskabelse, der giver mulighed for stor dynamik og tilpasning til udviklingen inden for gynækologi og obstetrik. Det vil i den sammenhæng være naturligt at følge de fagområder, der defineres i UEMS-regi, for vore specialers vedkommende som defineret af EBCOG.

 

EBCOG

Arbejdet i EBCOG kører støt og roligt videre. Uddannelsesprogrammerne for de hidtil tre definerede subspecialer (fagområder), gynækologisk onkologi, reproduktionsmedicin og føtal medicin, har været til udtalelse i de nationale selskaber endnu engang. DSOG har ikke haft yderligere kommentarer, men har naturligvis anvendt elementer herfra i selskabets forslag til subspecialisering og ekspertuddannelser.

Norden er stærkt repræsenteret i EBCOG. På sidste councilmøde i november i Rom blev Rolf Kirschner, Norge indvalgt med stor majoritet. Hans-Henrik Wagner er af et stort antal medlemslande foreslået som ny præsident for sektionen (fagforeningen), når den nuværende, franske præsident går af om et år. Det bliver spændende at se, om Hans-Henrik får denne post, men flot er det, at Hans-Henrik’s hidtidige arbejde i EBCOG har bragt ham i position til denne post.

 

Diagnose relaterede grupper (DRG)

Arbejdet med DRG grupperne er nu slut for DSOGs vedkommende. Jeg skal, endnu engang, understrege, at den nye gruppering først træder i anvendelse den 1. januar 2001. Den nye gruppering får ingen umiddelbar konsekvens for den enkelte afdeling, hvis vigtigste opgave bliver at kvalitetssikre SKS koder, da man kun herved opnår en korrekt DRG gruppering.

Bestyrelsen har arrangeret et DRG orienterings- og debatmøde i Odense på Hotel H.C. Andersen, mandag den 15. maj kl. 14-17. Til mødet er specialafdelingernes administrerende og kodeansvarlige overlæger indbudt.

 

Landsdækkende kliniske databaser

Sidste år omtalte jeg, at den hysteroskopiske database var godkendt i Københavns Amt. Desværre gik det ikke helt så nemt med den uro-gynækologiske database, der i første omgang blev afslået, men som man fortsat arbejder på at få godkendt.

DACOVA / NOCOVA blev erklæret for nedlagt for senere at blive forsøgt genåbnet. DSOG var af den principielle opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at ovariecancer-databasen er på gynækologiske hænder. Claus Høgdall, København havde på samme tid foreslået en ny ovariecancer-database i den gynækologiske onkologiske arbejdsgruppes regi. Da dette var en enestående mulighed for at skabe en reelt landsdækkende database med tilslutning fra alle afdelinger, har bestyrelsen kraftigt støttet dette initiativ. Ovariecancerdatabasen er under udarbejdelse og selskabets medlemmer vil blive orienteret, når databasen er godkendt og registreringsskemaer etc. er på plads.

 

Gynækologisk onkologisk forretningsudvalg

DSOG er ikke interesseret i en række videnskabelige selskaber, der rummer aktiviteterne i vore subspecialer (fagområder). Bestyrelsen er af den opfattelse, at en opsplitning af moderselskabet, som er set eksempelvis inden for interne medicin, vil svække vore to specialer og subspecialerne vil næppe få den forventede gennemslagskraft over for de centrale sundhedsmyndigheder. Bestyrelsen har derfor valgt at støtte et initiativ fra den gynækologiske onkologiske arbejdsgruppe, der har foreslået oprettelsen af et forretningsudvalg mellem vort speciale og patologi og onkologi. Fra DSOG udgøres den første repræsentation af Lone Kjeld Pedersen, Århus, Jens B. Knudsen, København og Erik Søgaard Andersen, Aalborg.

 

DSOG-guidelines

Sandbjerg-møderne har udviklet sig til et landsdækkende forum for obstetriske retningslinier (guidelines). På Sandbjerg-møderne har alle specialafdelinger muligheder for at fremsætte afdelingens synspunkter og de udarbejdede guidelines præsenteres på DSOGs hjemmeside på internettet før de vedtages ved det næstfølgende møde.

Bestyrelsen er af den opfattelse, at disse guidelines er udarbejdet af en meget bred repræsentation af selskabets medlemmer og bør derfor kunne repræsentere selskabets holdning/rekommandation  til de behandlede emner.

Bestyrelsen er samtidigt af den opfattelse, at vedtagelsen ét år senere kan medføre, at en rekommandation mister sin aktualitet. Vi vil derfor foreslå, at der efter hvert Sandbjerg-møde udarbejdes reviderede guidelines i henhold til diskussionerne på mødet. De reviderede guidelines publiceres på nettet senest to måneder efter Sandbjerg-mødet og alle DSOG-medlemmer har efterfølgende to måneder til at kommentere de foreslåede guidelines. Efter endelig redigering af arbejdsgruppen publiceres guideline’n på hjemmesiden som en DSOG-guideline.

Tilsvarende proces, mener vi, bør være gældende for emner behandlet på NOVO-mødet.

Bestyrelsen er bekendt med, at Bent Ottesen påtænker at etablere ”Sandbjerg-møder” for gynækologien, et initiativ vi hilser velkomment. Tilsvarende ”autorisation” bør naturligvis gælde for eventuelle gynækologiske guidelines.

 

DSOGs hjemmeside

DSOGs hjemmeside (www.dsog.dk) er blevet en vigtig informationsvej for bestyrelsen. Siden redigeres af Danny Svane, Silkeborg, og jeg skal opfordre medlemmerne til at anvende siden som informationskilde, ikke mindst mellem udgivelserne af medlemsbladet, da hjemmesiden er den hurtigste og billigste måde at informere medlemmerne løbende.

Vi har desuden oprettet e-mail adresser til samtlige specialafdelingers administrerende overlæger, hvis information skal formidles med kort varsel. Denne mail adresseliste er opført på DSOGs hjemmeside. Hvis en afdeling ikke er opført på denne liste, skal jeg venligst bede om, at man tager kontakt til Danny Svane, gerne på mailadressen svane@dadlnet.dk

FIGO-97

Bestyrelsen blev på sidste generalforsamling opfordret til at oprette en ”tænketank”, der på denne generalforsamling skulle fremsætte et forslag til, hvordan overskuddet, der andrager ca. 4,3 mill. kr., skal anvendes. Arbejdsgruppen har udarbejdet et forslag ”Vedtægter for DSOG’s FIGOfond”, der kommer til debat senere i dag. Forslaget fremlægges af formanden for FYGO, Bjarne Rønde Kristensen.

Bestyrelsen er af den opfattelse, at beløbet er så stort, at beslutningen vedrørende anvendelsen skal behandles, og senere vedtages, i forbindelse med en beslutningsdygtig generalforsamling i lighed med reglerne for vedtægtsændringer.

 

Subspecialisering / ekspertuddannelse

Status for ekspertuddannelserne i DSOG-regi er, at én læge har fået godkendt en ekspertuddannelse, syv læger er påbegyndt et ekspertuddannelsesforløb, mens tre læger har indsendt ansøgning til bedømmelse i DSOGs EXPU-udvalg. Ét uddannelsesprogram er afvist.

Bestyrelsen holdt den 1. november i Odense en velbesøgt temadag om dette emne. Der var repræsentation fra Amtsrådsforeningen, Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og alle vore specialafdelinger. Mødet gav en udbytterig diskussion og har sandsynligvis startet en debat om søjleopdeling og subspecialisering i forskellige afdelingskategorier, funktionsbærende enhed vs. højt specialiserede enhed. En nyt element i debatten var betegnelsen ”fagområde” til erstatning af gren- eller subspeciale. Sundhedsstyrelsen meldte på mødet klart ud, at ansvar og definering af fagområde hørte ind under de videnskabelige selskaber. Dette giver, efter DSOGs mening, en dynamisk specialestruktur med stor tilpasningsevne til en hastig teknologisk udvikling. Autorisationsretten til grundspecialerne skulle fortsat tilhøre Sundhedsstyrelsen, medens et fagområdes autorisation skulle ligge hos det videnskabelige selskab. Blandt andet dette punkt har siden, i Speciallægekommissionen, jf. dette punkt, givet en del uoverensstemmelse, da en autorisation givet af et videnskabeligt selskab ikke tæller internationalt, med mindre autorisationsretten, som anført, er uddelegeret af sundhedsmyndigheden.

 

Lands- og landsdelsfunktioner

Arbejdet med at revidere lands- og landsdelsfunktionerne er påbegyndt. Bestyrelsen efterlyste kommentarer / nye behandlingstiltag fra samtlige afdelinger i forbindelse med udarbejdelsen af første oplæg til Sundhedsstyrelsen. Dette oplæg blev offentliggjort på nettet. Der var ikke nogen ”revolutionerende” ændringer, men vi forsøgte at få de benigne mamma-sygdomme inkluderet i det gynækologiske speciale, men dette vakte dog en vis modstand, men ikke en afvisning. Den endelige formulering kendes endnu ikke.

Under specialebeskrivelsen ønskede bestyrelsen indført, at ”undersøgelse og behandling af volds- og voldtægtsramte kvinder” er et gynækologisk interesse- og ansvarsområde. Dette blev pure afvist, men det kom frem, at det alene var en politisk beslutning. Vi har dog ikke opgivet, at få dette vigtige område synliggjort som en del af vort ansvarsområde.

Det uro-gynækologiske fagområde havde fået en øget opmærksom fra Sundhedsstyrelsen, der har ønsket punktet uddybet og præciseret dels på basisniveau, dels på lands- landsdelsniveau; en præcisering, der gælder både diagnostik og terapi.

Som et nyt lands- landsdelsområdeområde blev avanceret endometriosebehandling introduceret. Herved forstås den ekstensive kirurgi ved udbredt endometriose og retroperitoneal kirurgi. På nuværende tidspunkt synes der at være basis for et øst- og vestdansk center med ca. 100 patienter hver.

 

DSOGs aktiviteter

Vi har i år forsøgt at reducere udgifterne til afholdelse af bestyrelsesmøder ved at holde ca. 25% færre bestyrelsesmøder, idet rejseudgiften er en ikke ubetydelig post. Desværre har det været en næsten umulig opgave, da arbejdsopgaverne støt og roligt udvides, ikke mindst på grund af arbejdsopgaver fra de centrale sundhedsmyndigheder. Resultatet har været nogle alt for lange dagsordener med alt for kort tid til den tilstrækkelige debat. Dette er ikke en holdbar løsning. Jeg vil derfor opfordre den nye bestyrelse til at holde det nødvendige antal møder, om nødvendigt også som week-end møder med den deraf øgede belastning af DSOGs finanser. Jeg mener, medlemmerne må være nødt til at acceptere dette, hvis man ønsker den høje kvalitet, der hidtil har kendetegnet DSOGs arbejde, fortsat.

Der er imidlertid også et andet aspekt af denne sag. Jeg har tidligere, også i sidste års formandsberetning, givet udtryk for en tiltagende bekymring over arbejdspresset for de af selskabets medlemmer, der aktivt deltager i udvalg, arbejdsgrupper, bestyrelse etc. etc.

Dette har blandt andet givet sig udtryk i, at et enkelt bestyrelsesmedlem har valgt at forlade sin post ”før tid”. Jeg vil gerne endnu engang råbe ”vagt i gevær”! Vor kliniske dagligdag rationaliseres og effektiviseres mere og mere, hvilket vi stort set ikke har nogen indflydelse på. Samtidig øges mængden af arbejdsopgaver pålagt af Sundhedsministerium og Sundhedsstyrelse. Som eksempel kan jeg nævne arbejdet med DRG grupperingerne, obstetrisk- og gynækologisk kodevejledning, hvor man fra Sundhedsstyrelsen har anmodet om, at alle selskaber laver et landsdækkende kodesekretariat hvortil Styrelse og alle kliniske afdelinger kan henvende sig ved problemer. Samtidig blev det oplyst, at der ikke var nogen økonomisk kompensation!

Da man sidst bad om to repræsentanter til en arbejdsgruppe, blev det meddelt, at der ikke kunne ydes økonomisk kompensation, men at rejseudgifter blev refunderet i henhold til statens takster. Som det sikkert er de fleste bekendt, er disse minimale. Der er således kun de amtslige sygehusejere og vor egen fritid til at finansiere dette arbejde for Staten! Hvilke andre erhvervsgrupper, tror I, ville gøre dette enorme arbejde gratis?

Hvis vi ikke gør opmærksom på disse problemer, bliver det tiltagende surt at deltage i arbejdet i DSOG-sammenhænge uden den fornødne økonomiske kompensation fra de myndigheder, der bestiller arbejdet. Det bliver sværere og sværere at rekruttere læger til disse vigtige opgaver, som skal udføres af DSOG, hvis vi vil bevare vores indflydelse. Jeg har opfordret formanden for Dansk Medicinsk Selskab til at gøre opmærksom herpå i Speciallægekommissionen, da alle selskaber kæmper med de samme problemer. Vi er endda et af de store selskaber med mange medlemmer til at fordele opgaverne på. Jørn Nerup har lovet at arbejde på at få det indføjet i Speciallægekommissionens rapport. Hvis det ikke lykkes vil jeg opfordre den nye bestyrelse til fortsat at gøre opmærksom på problemet, da det kun forekommer rimeligt, at de myndigheder, der efterspørger en ydelse også deltager i finansieringen.

Lad os sammen arbejde for, at det vigtige foreningsarbejde, der udføres for de centrale myndigheder også honoreres passende af de rekvirerende instanser, så DSOG arbejdet ikke ender med at blive en sur pligt i en travl hverdag, men fortsætter med at være et inspirerende forum at lægge en arbejdsindsats.

 

 

20. april 2003

Jan Blaakær