Formandens klumme

Herunder ses formandens "klummer" - sakset fra medlemsbladet                                                              

Februar 2010
  

En erindring om muligheder for uddannelse, udvikling og internordisk samarbejde i NFOGregi.
Ovenstående er tidligere adresseret af DSOG bestyrelsen, og det er et tilbagevendende emne, hvordan vi får formidlet, at NFOG er mere end en kongres og hvordan man kan udvide muligheder for udvikling og samarbejde i norden..
Der er løbende link på DSOGs hjemmeside til de specielle aktiviteter og initiativer som er relateret til NFOG. NFOGs bestyrelse fik ved sidste generalforsamling pålagt, at styrke initiativer, som yderligere kunne støtte uddannelse, udvikling og samarbejde i Norden, samt at se på hvordan man kunne anvende en del af de opsparede NFOG midler til dette.
NFOG bestyrelsen har med stor entusiasme arbejdet med dette, og man er nu langt med et forslag til en NFOG fond, baseret på
principperne fra den danske FIGO fond. Tanken er at NFOG medlemmer, som er godt i gang med deres specialuddannelse eller er specialister skal kunne opnå støtte til kurser, internationale rejser, og internordiske projekter samt kan søge støtte til anvendelse af nordiske eksperter som foredragsholdere. Det bliver præsenteret ved næste generalforsamling i juni ved NFOG 2010.
Det er håbet, at en stor fond vil gøre det nemmere at udbrede støttemulighederne, samt at det kan være med til højne udviklingen på de nordiske afdelinger. Allerede nu er der dog flere gode muligheder i NFOG regi, men søgningen er ikke så stor, så enten er mulighederne ikke tilstrækkelig kendte eller også er formål og procedure ikke beskrevet godt nok.Aktuelt er der bla. mulighed for at søge støtte til internordiske møder og udvikling af projekter, samt via NFOG visitors program til at få støtte til besøg og ophold på en anden nordisk afdeling. Programmet kan anvendes af både uddannelsessøgende og specialister.


Det er blevet åbenlyst at det kan være svært at finde frem til de afdelinger, som står for en bestemt behandling eller som dækker ens eget interesseområde. Der er derfor nu iværksat et initiativ hvor alle afdelinger kan melde ind hvilke interesseområder eller ekspertområder man har, samt om man er villig til at modtage kolleger på besøg. Se linket på hjemmesiden hvor man søger »Centres of Special Skills or Interest in the Nordic countries«.
Det er desuden vigtigt at man i afdelingerne i fællesskab ser på mulighederne, og giver hinanden ideer til, hvordan man med fordel kan udnytte »visitors program«, så det gavner en kollega eller afdelingen.
Vi håber at I vil tage bolden op og både melde jeres afdelinger ind og også overveje om I vil sende nogen af sted. Man kan med fordel lade sig inspirere af de referater der er fra andre
besøg. Man kan forestille sig at det kunne være spændende at besøge en afdeling med fokus på at holde en meget lav sectio frekvens, eller en afdeling som behersker en speciel eller
nyere operativ metode, eller en afdeling som har et specielt team som tager sig af en bestemt patientkategori. At man synes at bylivet i Stockholm, eller naturen på Island er interessant er selvfølgelig ikke et argument for et besøg, men netværket med de nordiske kolleger kan bidrage til en ekstra god oplevelse.
Er din afdeling »Center for Special Skills«? eller ser I mulighederne for at indføre noget nyt i afdeling, så er der et godt tilbud, som vi opfordrer til at I benytter jer af.

På bestyrelsens vegne
Morten Lebech
Formand DSOG
Oktober 2009
  

Skal DSOG blande sig når besparelser og aktivitetsstyring
går ud over patientforløb?
DSOG har gennem det sidste år fået flere henvendelser fra både medlemmer og lokale specialeråd, som har ønsket at DSOG, på vegne af de gynækologiske afdelinger og vores patienter, kontakter rette instanser og regionerne, fordi fagligheden synes at blive sat på spil. Besparelserne rammer bredt, og der er samtidig et stigende krav om at aktiviteten
øges. Det kan være en balance at sikre både gode patientforløb og den optimale DRG indtjening. Måske man er fristet til at spare besøg væk eller nedlægge funktioner som ikke er
indtægtsgivende, på trods af at de er fagligt begrundede. Måske man føler sig tvunget til at presse ambulante fødsler igennem, også til par som man tidligere ville have vurderet ville
have haft gavn af indlæggelse. Vi har naturligvis både interesse i og stor lyst til at blande os, fordi DSOG netop er et fagligt
selskab, som skal være med til at sikre kvaliteten i behandlingen. Men når vi har drøftet det i forskellige fora, har vi måttet sande, at det er let at påpege og se, at der sker forringelser i service og kommunikation men svært at dokumentere, at presset på afdelingerne specielt indenfor vores speciale, øger komplikationer eller koster liv. Vi har været i dialog med lægeforeningen, som har det som fokusområde,
og som tænker på lægernes arbejdsvilkår i disse perioder, og som også værner om patientsikkerhed. Der er også henvendelser, der påpeger, at man som fagligt selskab skal vare sig for at blande sig i de enkelte afdelingers frie måde at
forvalte pålagte besparelser på.

Man kan derfor observere, at afdelinger med et fælles gynækologisk-obstetrisk budget
som bliver økonomisk pressede, som en nødvendig reaktion føler sig nødsaget til at lette på svangreomsorgen, presse »raske« fødende 3 ud i ambulante fødsler og skære i svangreprofylakse, herunder fødselsforberedelse og tiltag, som vi i mange år har kæmpet for at få op på et højt niveau. Som fagligt selskab må man påpege, at det samfundsmæssigt virker utroligt kortsigtet, og at man ikke kan forestille sig, at det ikke vil få faglige konsekvenser.
DSOG deltager gerne i debatten, og samler gerne synspunkterne, og bærer dem videre, men vi har brug for hjælp fra medlemmer med ekspert viden, og fra afdelinger som føler sig presset ud i faglige dilemmaer, og som har de gode historier. Vi vil også tillade os at serve bolden delvis tilbage til de sundhedsfaglige råd, hvor man må have mulighed for at samles om, hvad der er det fagligt rigtige, og hvor
grænsen bør går. Ja, DSOG skal måske blande sig. Vi mener
dog ikke, at DSOG som fagligt selskab kan gå imod besparelser eller en ændret prioritering af sundhedsudgifterne, men vi kan råbe vagt i gevær, når vi ser at ændrede tiltag rammer skævt eller påvirker den faglighed, som vi ikke
bør gå på kompromis med. Det er vel det vi også er der for.
Vi er helt enige i, at det er de faglige argumenter, der skal på bordet, men vi tror også på, at det skal ske ved fælles hjælp og fra flere fronter på én gang.

På bestyrelsens vegne
Morten Lebech
Formand DSOG
August 2009
  

Gynækolog i fremtidens sundhedsvæsen
Vi bør være forberedte, omstillingsparate og søge en aktiv rolle
Som læger har vi en meget central funktion i det danske sundhedsvæsen. Vi har derfor naturligt indflydelse på de ændringer der sker både indenfor vores speciale og i sundhedsvæsnet generelt. Men måske kan og bør vi forberede
os endnu mere på fremtiden, forsøge at forstå hvilke ændringer der kommer til at ske, og selv søge endnu større indflydelse. Både for patienternes og vores egen skyld.

Vi har naturligt både viden om og visioner for fremtiden indenfor det behandlings- og forskningsmæssige område, men må ellers erkende at mange af de ændringer, der kommer
til at ske vil være politisk og samfundsmæssigt bestemt. Det vil i stor grad være afhængig af de ressourcemæssige muligheder og af de krav fremtidens patienter stiller.

Vi ved fra vores almindelige konferencer, mødefora og de måder vi passer vores klinikker, ambulatorier og stuegange på, at nytænkning er svært, og at meget foregår som det har gjort traditionelt. Det er fordi det er svært at ændre vaner, fordi vi faktisk har fundet en effektiv måde at passe arbejdet på, men også fordi ændringer udover mod, bør være tilpasset omstændighederne og iværksættes på det rigtige tidspunkt, og med synlige fordele for de involverede.

Med de nye hospitals- og sundhedsplaner og med de samfundsændringer der er undervejs, vil vi i den nærmeste fremtid blive påvirket af nogle faktorer, som vi er nødt til at være en del af. Som led i de nye hospitalsplaner og i forbindelse med hospitalsbyggerierne afholdes der flere symposier som vedrører fremtidens hospital. Det er mulighederne indenfor kommunikation og IT, hvem der er fremtidens patient, og hvilke krav der er til det fremtidssikrede
hospitalsbyggeri, samt om mulighederne for at individualisere behandlingerne i yderligere grad.


For os vil hverdagen, arbejdsmiljøet og også de forsknings- og behandlingsmæssige muligheder være stærkt afhængig af ovenstående. Vi skal forberede os på hvilke typer af
patienter vi får og indrette hospitalsvæsnet også efter det. Men vi er også nødt til at se indad. Hvilke krav mon vi kommer til at stille til os selv og til vores kolleger og til arbejdet om 10, 15 eller 20 år. Hvilke krav er rimelige og hvilke muligheder har vi. Vil Y generationen tvinge os til ændringer i vores selvopfattelse,
og hvordan bliver vores arbejde påvirket af speciallægesituationen.

Vi er på de enkelte afdelinger og alle på en eller anden måde allerede involveret i udviklingen af de nye hospitaler. Dette er også noget der drøftes løbende i bestyrelsen. Vi har derfor
sammen med efteruddannelsesudvalget ønsket at sætte fokus på fremtidens sygehusvæsen set med gynækologens øjne. Vi mener at det vil være både spændende og vigtigt at få
samlet tankerne og i egne rækker at få diskuteret hvordan vi gør os klar til fremtidens sundhedsvæsen. Vi har derfor valgt at lade den ene af dagene ved november mødet omhandle
ovenstående tema. Foredragene og diskussionen skulle gerne sætte fokus på vigtige forhold i fremtiden, og hvordan det vil være at være gynækolog, samtidig med at det skal gøre os
klar til at være medspillere i de omstruktureringer, der kommer til at ske, og inspirere os til at kunne deltage i debatten. Det er vigtigt at være klar til de ændringer, der kommer og at kunne adaptere til de krav som både samfundet, patienterne og vores kolleger kommer til at stille til os. Måske vi ved hele tiden at tænke at vi er en del af en proces, også bedre kan påvirke
den i den retning der er godt for os, patienterne og specialet.

På Bestyrelsens vegne
Morten Lebech
Formand DSOG
April 2009
  
Et tilbud om systematiseret efteruddannelse, som man ikke kan sige nej til ?
Uddannelse er ikke blot generelt et højt prioriteret okusområde, men også noget som gynækologerne er kendt for at gøre rigtig godt. Vi har et velfungerende og højt skattet system, men det har med rette hidtil specielt været fokuseret omkring videreuddannelsen indenfor specialet.
Efteruddannelse er imidlertid noget, der berører os alle. Det har betydning for, hvordan vi vedligeholder den viden og de færdigheder, vi har opnået under uddannelsen, og hvordan
vi opnår både nye samt vedligeholder kompetencerne, efter man er blevet speciallæge. Bestyrelsen har det sidste år arbejdet videre med tanken om at sætte efteruddannelse
på dagsordenen, men på en måde så det skræddersyes til vores behov, og bliver et attraktivt tilbud til os alle.
Umiddelbart har de fleste af os ikke svært ved at fylde tiden ud med relevante kurser, kongresser og undervisning af andre, som er medvirkende til at fastholde vores kompetencer inden for vores interesseområde. Men finder obstetrikeren tiden til at følge med i de nyeste behandlingsprincipper indenfor tidlige
graviditetsproblemer, og er man fortsat skarp nok ved den laparoskopiske behandling af den ekstrauterine graviditet? Hvordan har den urogynækologiske ekspert det med fødegangen, og med håndteringen af præterm fødsel, og
ved de praktiserende speciallæger alle, hvilke behandlingsprincipper der aktuelt anvendes på hospitalsafdelingerne? Og er vi alle nok opdaterede omkring anbefalingerne om hormonbehandling?
Måske muligheden for et fastlagt kursustilbud, som kunne bestå af en kombination af e-learning, færdighedstræning og opdatering af ny viden evt. case-baseret, kunne være en
lykke og et tilbud, man ikke kan sige nej til.
Lægeforeningen har i et politikpapir fra 2005 om efteruddannelse afdækket området. Kernepunkter er adgang for alle læger til efteruddannelse af høj kvalitet, samt diskussion af offentlig finansiering. Desuden at man indtænker individuelle behov og en sikring af frivillighed.
Der er nemlig intet påvist om, at tvungen efteruddannelse og recertificeringssystemer bidrager til at øge vores kompetencer. Ved forårsmøde 2008, som bla. handlede om uddannelse,
blev det også klargjort, hvor svært det er at måle effektiviteten af efteruddannelse. Derimod har undersøgelser klart vist, at en given effekt kun har begrænset holdbarhed, samt at der derfor er behov for regelmæssig opfølgning, hvis vi ikke skal blive dårligere.



DSOG har været i dialog med lægeforeningen.
Der er spændende muligheder for at lave et fælles projekt, som kunne tage udgangspunkt i de aftaler, de praktiserende læger, med en finansieret kursusrække, netop har fået igennem.
Et projekt kunne afdække behovet, afklare hvilke aktiviteter, der bør sættes i gang, hvordan det dokumenteres, og hvordan får vi gjort arbejdsgiverne opmærksomme på, at de har et
stort medansvar, og hvordan økonomien sikres.
Det skal planlægges, formuleres og fremlægges af os selv, så det er et tilbud, vi selv og arbejdsgiverne ikke kan sige nej til.
Det er vigtigt, at efteruddannelse sættes på dagsordenen, samt at vi får registreret de ressourcer afdelinger bruger på uddannelse. Det er ikke bare kvalitet i behandlingen, men også en øget arbejdsglæde og den positive effekt af
kompetenceudvikling, der er vigtig. En åbenlys mulighed, er at lade efteruddannelsesudvalget, sammen med bestyrelsen, sætte projektet igang.
Efteruddannelsesudvalget har, ifølge deres kommissorium, både det overordnede, initierende og koordinerende ansvar
for efteruddannelsesaktiviteter bredt. Vi kunne tænke os, at DSOG endnu en gang skulle blive et af de selskaber, som kommer til at påvirke et vigtigt område, og selv definerer,
hvad vi har brug for, inden der pludselig bliver lagt krav ned over os.
På hjemmesiden under generalforsamling ligger der et forslag til et uddybet kommissorium for efteruddannelsesudvalget, og en beskrivelse af det mulige projekt med lægeforeningen.
På generalforsamlingen har vi sat tid af til, at man kan drøfte emnet. Vi ønsker en brainstorming af mulige initiativer og at høre, hvad medlemmerne mener om initiativet. Hele efteruddannelsesudvalget er på valg i år, så det er også vores store håb, at I vil prikke hinanden på skulderen, eller tænke over, om netop I sidder med lysten, ideerne eller med noget af
den viden, som der er brug for i det nye efteruddannelsesudvalg.
Tiden nærmer sig for, at bestyrelsen kan gøre status for året, det gør vi traditionen tro på generalforsamlingen, og vi glæder os til også at fortælle om de andre planer, vi har for
de kommende år. Vi har derfor sat lidt ekstra tid af til generalforsamlingen og håber meget på, at vi kan få en god dialog og diskussion.


På bestyrelsens vegne
Morten Lebech
Formand for DSOG
   
Januar 2009
  


Danske gynækologer og DSOG
som et »brand«
»Et brand en samling af symboler, oplevelser og associationer, som positionerer og differentierer et produkt, en service, virksomhed, organisation, person eller et sted«.
Vi arbejder alle for patienterne og med høj faglighed
som højeste prioritet. Vi er også rimeligt gode til at informere kolleger om forskning og udviklingstiltag på vores afdelinger og måske er det også godt nok. Men måske burde vi samtidig tænke på formidlingen udover egne rækker, og måske overveje, om vi kunne opnå noget positivt både for vores afdelinger og patienter, hvis vi tænkte på gynækologien som et
varemærke.
Den måde, vi kommunikerer med patienter og medier på, er allerede med til at markedsføre ikke blot lægestanden, men også i høj grad vores egne afdelinger og gynækologien som speciale. Find de positive historier, fortæl hvad vi kan, og hvilke landvindinger, der foretages indenfor specialet. Både forskning, nye operationsmetoder, uddannelsestiltag og tiltag, der forbedrer forholdene for patienterne er med til at påvirke vores »brand«.
Mange har en forståelig ydmyghed og en tilbageholdenhed
i forhold til at promovere sig selv på bekostning af kolleger. Det er da også en sund tanke ikke at fremhæve sig selv på andres bekostning, men det behøver heller ikke være det, man gør, hvis formålet er at lave reklame for landvindingen og det nye i specialet og ikke primært for at sætte sig selv i fokus. Alle
andre gynækologer og obstetrikere bør tilsvarende vælge, at se det som noget meget positivt for specialet, når der skete noget nyt på andre afdelinger.
DSOG har ikke midler til at ansætte et reklamefirma eller til at have en fast pressemand ansat. Der er nok også mange, der ikke mener, at det er nødvendigt. DSOG er dog i kontakt med en journalist, der ved behov tænkes anvendt til at udsende
nødvendige pressemeddelelser primært i de situationer, hvor vi som gruppe bliver misforstået eller mistolket i medierne. Men måske vi også skulle se efter de positive historier, hvor
vi kunne gøre opmærksom på tiltag, som er vigtige, og som også vil få gynækologerne som»brand« til at fremstå endnu stærkere.
Vi er allerede et »brand«. Men ved vi, på hvilken måde befolkningen ser på en gynækolog? og er det overensstemmende med vores eget billede af os selv?
Vi vælger at tro, at vi har et positivt image, men ses vi også som et vigtigt, spændende og betydende speciale? Ses gynækologen som kvindernes advokat i sundhedsspørgsmål, og som en person, kvinden har tiltro til og vil bruge som sjælesørger i specielle tilfælde? Eller er vi blot læger, der ser på underliv? Det er måske jordemoderen, der i befolkningens bevidsthed er dem der står for fødslerne, kirurgen der står for operationerne, og anæstesilægen der redder liv.
Vi har på hjemmesiden taget hul på en løbende undersøgelse af medlemmernes holdninger til forskellige emner. Vi håber, at I opfatter initiativet positivt og vil deltage aktivt i DSOG-»Pollen«, som findes på hjemmesiden. Det er ikke meningen, at alle spørgsmål skal være lige seriøse, men det er absolut håbet, at DSOG-bestyrelsen vil kunne lære noget og
blive inspireret af medlemmernes svar. Vi kommer i »pollen« også til at høre om jeres opfattelse af specialet, og hvordan I opfatter
DSOG og gynækologien som »brand«. Vi må så se, om det kunne være formålstjentligt at foreslå initiativer, som kan sikre, at vi opfattes, som vi føler os. Uanset om vi kalder det branding, og om vi gør noget aktivt for at påvirke omgivelsernes opfattelse af gynækologer, så er der ingen
tvivl om, at befolkningen og medierne allerede har en opfattelse af os. Samt at den løbende påvirkes i forhold til vores ageren i dagligdagen.
Tænk gerne over, at du er en reklame for gynækologien i alt, hvad vi laver. Dét, at vi selv føler, at vi har del i et af de bedste og mest givende specialer, må gerne smitte af på omgivelserne. Så bliver det både nemmere at rekruttere til specialet, og sjovere og lettere at agere både sundhedspolitisk, på hospitalerne og overfor vores patienter.

På bestyrelsens vegne
Morten Lebech
Formand for DSOG
   
Oktober 2008
Et aktivt og ansvarligt specialeselskab - ikke
et servicerende sekretariat.
Skal specialeselskaberne være serviceorgan for pressen og sundhedsstyrelsen, og acceptere alle ekstraopgaver og indimellem urimelige deadlines? Eller bør vi være mere
styrende og aktive i samfundsdebatten, når der er sundhed på spil, og bør vi stille krav til vores samarbejdspartnere?
Er det rimeligt, at initiativer, der gavner regionerne og forbedrer sikkerheden for patienterne, eksempelvis ved udarbejdelse af nationale guidelines, finansieres af medlemmernes kontingent og af afdelingerne, der må afgive arbejdskraft. Eller bør vi diskutere, hvor en eventuel grænse går?
Man kan få fornemmelsen af, at arbejdet i de videnskabelige selskaber synes at blive taget for givet, selvom ingen betaler for det. Det et muligt, at det bunder i, at omgivelserne og
det politiske sundhedssystem ikke er tilstrækkeligt oplyste om sammenhængen, eller også udnytter de blot, at der blandt læger findes mange ildsjæle med stor ansvarlighed. Det er
paradoksalt, at det på den en side forventes, at vi stiller vores arbejdskraft og viden til rådighed uden modkrav, men at vi samtidig af lægemiddelstyrelsen bliver betragtet som ”en privat sammenslutning af læger”, som derfor er uden mulighed for at søge støtte fra medicinalindustrien til projekter, modsat eksempelvis hospitalsafdelingerne. Eksempler på sidstnævnte er diskuteret for nylig i Ugeskrift for læger nr. 33-2008.
Man kan også diskutere, om det er rimeligt, at specialeselskaberne ikke på forhånd bliver hørt, før sundhedsstyrelsen via Dansk Medicinsk Selskab beslutter at afklare, om man skal oversætte og indføre »MAP of Medicine«
som er webbaserede britiske faglige guidelines.Specielt når en oversættelse og det praktiske arbejde skal udføres ulønnet af os, og det synes at ligge meget tæt op af kræftpakkerne
og vores egne guidelines.


Gennem de sidste år har det desuden været drøftet om DSOG burde være mere proaktive og om det var hensigtsmæssigt med enøget professionalisering af bestyrelsen, som foreslået i VISGO rapporten 2007.Bestyrelsen har besluttet at tage området op.
Vi vil i den næste periode arbejde nærmere med DSOGs rolle i forhold til medierne, hvordan vi yderligere kan optimere samarbejdet med eksempelvis sundhedsstyrelsen, samt om
det er muligt og rigtigt, at DSOG aktivt blander sig i den sundhedspolitiske dagsorden. Det præciseres nærmere af Charlotte Søgaard inde
i bladet.
Det er dog en meget svær balance. Vi kommer ikke udenom, at vi alle arbejder af lyst og på frivillig basis, og at DSOG er en faglig og ikke en politisk organisation. Der er selvfølgelig heller ingen tvivl om, at vi både bør og også gerne vil stå til rådighed
med en faglig rådgivning, ligesom at vi har en forventning om at blive hørt på områder, der berører medlemmerne eller de gynækologiskobstetriske patienter.
Vi håber, at I som medlemmer fortsat accepterer at blive involveret i arbejdet, og at vi må trække på jeres ekspertise.
Hovedparten af arbejdet er jo meget givende. Vi vil dog arbejde på, at det I involveres i også er både rimeligt og relevant arbejde. Vi mener, at DSOG skal ses som et rådgivende og
aktivt specialeselskab med indflydelse, og ikke
som et servicerende sekretariat.

På bestyrelsens vegne
Morten Lebech
Formand for DSOG