Personen bag navnet

Frederic Eugene Basil Foley

Af Torsten Sørensen

Det såkaldte Foley-kateter er et ballonkateter til indlæggelse i urinrøret og blæren. Det er i dag et af de hyppigst anvendte kateter, når der skal lægges kateter a demeure. Det er også meget velegnet dertil, fordi det er forsynet med en ballon ved spidsen. Når katetret er anbragt i blæren, fyldes ballonen med vand, og derved forhindres kateteret i at glide ud.

Kateteret er opkaldt efter Frederic Eugene Basil Foley, som imidlertid ikke opnåede at få patent på det. Han og mange andre urologer havde allerede i 1930-erne arbejdet på at udvikle et kateter, der på en eller anden måde var forhindret i at glide ud efter placeringen i blæren. Og Foley var i fuld gang med udviklingen, da patentet på opfindelsen blev tildelt Paul Raiche fra firmaet David Rubber Co. Fire måneder senere søgte Foley også om at få patent på kateteret, men det blev tilbagevist. Derpå ankede Foley sagen og fik medhold i, at patentet skulle tilhøre ham.

Imidlertid indbragte David Rubber Co. spørgsmålet om patentets tilhørsforhold for retten, og en afgørelse herfra førte patentet tilbage til firmaet. Foley søgte at anke dommen, men anken blev tilbagevist. Og den endelig afgørelse af sagen blev, at patentet tilhørte David Rubber Co. Ikke desto mindre bærer kateteret i dag Foley = s navn.

Frederic Eugene Basil Foley blev født i 1891 i St. Cloud i Minnesota, USA. Han underviste i engelsk, mens han tog sin bachelor grad fra Yale universitetet i 1914. I 1918 blev han læge fra Johns Hopkins School of Medicine og arbejdede i de næste par år på en almen kirurgisk afdeling. Herefter fulgte nogle år, hvor han samarbejdede med Harvey Cushing, der især interesserede sig for neurokirurgi. Senere blev Foley medlem af den kirurgiske stab ved Peter Brigham Hospital i Boston.

På et tidspunkt blev Basil Foley interesseret i det urologiske speciale, som han fandt, havde muligheder for forbedringer. Ganske vist havde han ingen uddannelse inden for urologien, men han fik alligevel ansættelse som urolog ved Ancker Hospital i St. Paul i Minnesota. Efter sigende skyldtes det, at administrator var lidt døv og ikke helt havde styr på forskellen mellem neurologi og urologi. I hvert fald førte ansættelsen til, at Foley blev anerkendt som urolog af American Board of Urology i 1937, selv om han ikke havde den formelle uddannelse i specialet.

Foley var både nysgerrig og en innovator. Han tænkte som en ingeniør og interesserede sig brændende for katetre. Hans spisestue var fyldt med tegninger, halvt færdige instrumenter og bøger. Og på komfuret i køkkenet stod en stor gryde med Latex, som blev brugt til at lave katetre af.

Af sine reservelæger krævede han perfektionisme, men han var også selv perfektionist. Og han var i stand til på brillant vis at placere instrumenterne optimalt, når han opererede. Samtidig var han fuld af en undertiden fanden-i-voldsk humor og en stor nyder af både mad og whisky.

På mange måder var Foley forud for sin tid. Han udviklede en artificiel sphinchter til brug for inkontinente mænd og anvendte et princip, som stadig bruges. Desuden er hans navn knyttet til en pyeloplastik til bedring af afløbet af urinen fra nyrebækkenet ved forsnævring på overgangen mellem nyrebækkenet og ureter.

Fritiden gik især med andejagt. Og det blev sagt, at alle hans reservelæger skulle være gode svømmere, så han ikke behøvede at anskaffe sig en jagthund.

Frederic Eugene Basil Foley døde af lungecancer i 1966. Som en af hans venner skrev, var det stort privilegium at arbejde sammen med Foley; der var aldrig et kedeligt øjeblik.