Af Torsten Sørensen

Den såkaldte Emmets Ruptur er en spalte i collum uteri fra orifcium til fornix; den er opstået i tilslutning til en fødsel og heler, idet den dækkes med slimhinden fra canalis cervicis uteri. Ofte findes den ved en rutine gynækologisk undersøgelse og har betydning, fordi den kan give anledning til cervixinsuffciens ved en evt. senere gravditet.
Thomas Addis Emmet blev født den 29. maj 1828 i Charlottesville i Virgina, USA. Faderen var professor i kemi og stammede fra en slægt af irske nationalister. Og selv om moderen var engelsk afstamning, var det faderens irske patriotiske holdning, der prægede Emmet hele livet.
Faderen døde, da Thomas Emmet var 14 år. Og da moderen ikke havde mulighed for at sende ham på college, blev han i stedet undervist af sin onkel. Efter at have haft forskellige jobs blev han rådet til at følge nogle forelæsninger i medicin. Det inspirerede ham til at søge optagelse på Jefferson Medical College i Philadelphia, hvorfra han blev læge i 1856.
Penge havde han ikke mange af; derfor var han stærkt fristet, da han efter eksamen blev tilbudt en stilling for et selskab, der skulle bygge en jernbane i Chile. Men i sidste øjeblik sprang han fra og fik i stedet stilling ved Emigrant Refugee Hospital. Her var han læge for ca. 250 patienter, hvoraf mange havde tyfus; ti dage efter sin ansættelse fik han selv sygdommen, som næsten tog livet af ham.
Om sin tid på Emigrant-hospitalet skriver han, at han dagligt havde ansvaret for en lille halv snes fødsler i døgnet. I løbet af de første tre år behandlede han ca. 11.000 patienter og foretog ca. 1.000 obduktioner. Og formentlig ville han have fortsat karrieren her, hvis ikke en tilfældighed havde ændret hans liv. En aften bad lægen James Marion Sims ham om husly pga. et færdselsuheld uden for hans dør. Dette blev indledningen til et mangeårigt samarbejde med en god synergieffekt. Hvor Sims var upræcis, var Emmet punktligheden selv. Og hvor det lå fjernt for Sims at føre optegnelser over sine operationer, registrerede Emmet omhyggeligt alle indgreb med indikationer, behandling og resultat. På den baggrund var han i stand til at udvikle nye metoder til behandling af vaginale fistler, som ikke sjældent fulgte efter langvarige fødselsforløb.

 Da Sims forlod stillingen som leder af Women’s Hospital i New York, blev han efterfulgt af Emmet. Og efterhånden blev det Emmet, der tog sig af de vanskeligste tilfælde af vesico-vaginale fistler, som andre havde opgivet. Samtidig var han meget skrivende. Og da dagen gik at med at behandle patienter, måtte han tage natten til hjælp. Han konstruerede en skammel uden ryglæn; det betød, at han faldt på gulvet, hvis han faldt i søvn. Derved vågnede han og kunne fortsætte med sit arbejde.
Thomas Emmet udforskede ethvert område af den vaginale plastikkirurgi. Han udviklede nye operative metoder og afprøvede dem. Han var således en af de første, der på videnskabelig måde undersøgte værdien af operative indgreb. Samtidig beskrev han dem i detaljer, så andre kunne tage dem op.
I 1868 udgav han sin første lærebog, ”The Vesico-Vaginal Fistula”, med dedikationen: ”To J. Marion Sims, My Instructor”. Bogen beskrives som den første videnskabeligt baserede lærebog i gynækologi.
Thomas Addis Emmet trak sig tilbage som 72-årig fra Women’s Hospital i 1900, men fortsatte med at skrive til sin død den 1. marts 1919.