Medlemmer:Lars Franch
Andersen,Hillerød, Susanne Axelsen, Skejby, Susanne Christau, Virum, Jørn
Aagaard, Ciconia Århus, Inger Stornes, Randers (formand). Derudover har Anne
Dreisler, København og Erik Ernst, Skejby, været associeret.
Udvalgsmøder: Siden sidste
generalforsamling har der været afholdt 4 udvalgsmøder samt 5 telefonmøder. Et
af møderne blev afholdt som internatmøde, hvor der bl.a. blev arbejdet med
målsætning for EFU´s videre arbejde. Formanden har deltaget i DSOG´s
bestyrelsesmøder, i Expertkomiteen´s møde samt i det Nordiske
Efteruddannelsesudvalg, som har afholdt 3 møder.
Aktiviteter:Som en konsekvens af
diskussionen internt i EFU samt opbakning på generalforsamlingen i Sønderborg
sidste år, har EFU udarbejdet en plan for en 4-årig kursusrække. Formålet er
dels at koordinere kursusudbuddet således at vi undgår flere kurser samtidigt,
og dels at sprede emnerne, således at hele faget bliver dækket. Vi har bedt
enkeltpersoner, grupper eller afdelinger melde sig som kursusledere, og det har
været glædeligt at konstatere at vi har fået fin response. Kursuskalenderen
blev præsenteret i Medlemsbladet nr. 6/2000, og vil løbende blive opdateret på hjemmesiden.
EFU
har i flere år arbejdet med CME/CPD (continuing medical/professional
education/development). Via Dadlnet´s Efteruddannelsesregistrering (EUR) har
DSOG´s medlemmer fra 01.01.2000 kunnet registrere deres efteruddannelse. EFU
har lavet en vejledning til hvordan CME/CPD – points beregnes; denne blev
publiceret i Medlemsbladet nr. 6/2000. Interessen for EUR har ikke været
overvældende, set ud fra antal gynækologer der har registreret. Manglende
motivation er formentlig årsagen til at så få gynækologer har registreret deres
efteruddannelse. Manglende tid kan ikke
være årsagen, da en registrering tager få min. Der er nu muligt at gå ind på
EUR og sammenligne sine points med gennemsnittet i de andre specialer.
Forhåbentlig vil vi i løbet af de næste år også have tal fra vort eget speciale
til sammenligning. Samtidig vil specialet kunne dokumentere hvor meget
gynækologer efteruddanner sig.
Jeg vil til sidst takke udvalgets medlemmer
for et godt samarbejde.
På
Efteruddannelsesudvalgets vegne
Inger
Stornes
04.03.2001