Personen bag navnet
Guillaume Benjamin Amand Duchenne

Af Torsten Sørensen

Ved fødsel i underkroppræsentation sker der undertiden en skade på den øverste del af plexus brachialis. Det samme kan ske ved skulder dystoci og ved fødsel af store børn. Skaden opstår ved træk nedad på skulderen eller armen, idet der kan komme en overrivning eller anden læsion af den øverste del af nerveplexet.

Hyppigst kommer der parese ved femte eller sjette spinalneerve fra cervikaldelen af medulla spinalis; de innerverer skulderens abduktor og albuens flexor og supinator muskler.

Klinisk viser tilstanden ved, at armen hænger slapt ned langs siden af kroppen med albuen strakt. Denne tilstand kaldes på angelsaksisk for Waiters tip deformity , idet hånden holdes, som om den venter på drikkepenge. Griberefleksen er bevaret!

Hvis det nyfødte barn ikke bevæger armen, skal man få mistanke om, at der under fødslen er sket skader på plexus brachialis.

Hvis skaden er sket, er det vigtigt at få fjernet ødemet omkring plexus så hurtigt som muligt. Derfor lejres armen i Hurra-stilling, og i løbet af få måneder forsvinder de fleste lammelser.

Tilstanden kaldes for Duchenne-Erbs paralyse eller paralysis Erb-Duchenne. Den blev beskrevet af Guillaume Duchenne i 1872 hos børn to år før, den blev beskrevet hos voksne af William Heinrich Erb (1840-1921).

Guillaume Benjamin Amand Duchenne blev født den 17. september 1806 i Boulogne-sur-Mer. Slægtens medlemmer havde gennem mange generationer haft deres arbejde på havet. Og alle forventede, at Duchenne ville følge i slægtens fodspor. Men unge Duchenne ville det anderledes. Han interesserede sig for videnskab, og i 1825 rejste han til Paris, hvor han studerede medicin.

Efter sin eksamen rejste Duchenne tilbage til sin fødeby, hvor han praktiserede i elleve år. Men hans familiære forhold var ulykkelige. Hans første kone døde i barselsseng, og Duchenne blev siden beskyldt for at være skyld i hendes død.

Han giftede sig igen, men det nye ægteskab var ulykkeligt og kortvarigt. Dertil kom, at patienterne begyndte at svigte ham. Derfor rejste han i 1842 til Paris med den bestemte hensigt at forske inden for medicinen. Han havde nemlig bemærket, at man kunne frembringe muskelkontraktioner ved hjælp af elektrisk strøm, og dette fænomen ville han gerne undersøge nærmere.

Imidlertid var han ikke velkommen alle steder. Hans manerer og sprog bar umiskendelig præg af hans opvækst i provinsen. Men på Hospital de la Salpétrière blev han modtaget med venlighed. Og her fandt han et righoldigt materiale af neurologiske lidelser.

I 1847 publicerede Guillaume Duchenne sit første videnskabelig arbejde, og i de følgende år beskrev han en lang række nervelidelser. Nogle var ganske vist beskrevet tidligere, andre blev det lidt senere. Men det hører til Duchennes fortjeneste, at han bragte orden i den rodebutik , som de organiske nervelidelser udgjorde på hans tid. Bl.a. beskrev han polio i 1855, og i 1872 beskrev han som nævnt paralysen ved beskadigelse af plexus brachialis.

Duchenne opnåede aldrig nogen hospitals- eller universitets karriere i sit hjemland. Faktisk var han kun anerkendt blandt fagfæller, og de var spredt over hele Europa. Han døde af en hjerneblødning den 15. september 1875 i Paris. En mindetavle over ham findes i Hospital de la Salpétrière.