Vedlagt næste nummer af Medlemsbladet har FYGO udsendt en kittellommebog Gynækologiske Diagnose- og Operationskoder til alle medlemmer af FYGO og DSOG. Kodebogen er udarbejdet af Danny Svane, Per Kracht og Jan Blaakær og er tiltænkt som en hjælp i hverdagen på de gynækologiske afdelinger. DSOGs nomenklaturudvalg arbejder i indeværende år med en overordnet gennemgang af hvordan og hvornår de enkelte operationskoder bør benyttes, hvorfor dette ikke er medtaget i den udsendte udgave. I bogen er samlet koderne fra Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem som vedrører gynækologi samt gengivet nogle generelle kodeprincipper.
Kodebogen er således et supplement til den gule lommebog Kodevejledning for obstetriske diagnoser og Indgreb, men har også medtaget de operative obstetriske koder. Vi håber at denne kodebog kan være en hjælp i hverdagen og bidrage til at højne kvaliteten og dermed brugbarheden af vores dataregistreringer. En stor tak til de tre forfattere som står bag dette arbejde.
På vegne af FYGOs bestyrelse