Lægefaglig rådgivning i forbindelse med den daglige
hospitalsdrift og overordnede sundhedsplanlægning har været et debatemne i
mange år. Inden for de seneste år er der rundt omkring i landet taget
forskellige initiativer for at tilgodese det lægefaglige input. Sundhedsfaglige
råd er under etablering i flere områder, dog med forskellig sammensætning og
kommissorier. Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik i H:S blev
etableret i 1997, og vi finder det formålstjenligt at rapportere erfaringer fra
rådets første to års arbejde.
Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik
har en tværfaglig og tværsektoriel sammensætning. De enkelte kliniske
afdelinger valgte efter en drøftelse i LSU at lade sig repræsentere i rådet via
afdelingsledelser og klinikledelser. Denne sammensætning har i etableringsfasen
sikret en handlekraftig arbejdsgruppe og samtidig signaleret den potentiel
store betydning denne nyskabelse kan få. Hver afdelingen er repræsenteret ved
tre personer, typisk den ledende overlæge, ledende oversygeplejerske og
chefjordemoder/ledende jordemoder. Hospitalsdirektionerne har en enkelt
repræsentant og der er fem repræsentanter fra København og Frederiksberg
Kommuner, en praktiserende læge, praktiserende speciallæge, sundhedsfaglig
konsulent fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, ledende
sundhedsplejerske fra Frederiksberg Kommune. Det Sundhedsfaglige Råd for
Gynækologi og Obstetrik har endvidere fundet det meget formålstjenligt at have
en brugerrepræsentant som permanent medlem af rådet. Aktiv borger synes dog at
være en mere passende betegnelse for dette medlem, der dagligt er journalist.
Kommissoriet for rådets arbejde er at sikre kvalitet
i patientbehandlingen og specialets udvikling. Med udgangspunkt i dette meget
brede kommissorium valgte rådet at fokusere aktiviteter omkring to
hovedoverskrifter: dels en status for gynækologi og obstetrik i H:S, dels en
række fremadrettede projekter. Med en status for gynækologi og obstetrik
ønskede rådet inden for det først år at få foretaget en tværfaglig evaluering
af gynækologien og obstetrikken. Et eksternt, tværfagligt, international
sammensat evalueringspanel fik til opgave at foretage en status vedrørende
kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse. Evalueringspanelet fik som
grundlag for deres bedømmelse dels en række detaljerede, generelle oplysninger
for de enkelte afdelinger i form af et til formålet udarbejdet spørgeskema
(selvevaluering) dels et institutionsbesøg med mulighed for målrettede
interviews af udvalgte personalegrupper. Denne evalueringsproces er nu
gennemført og den færdige rapport foreligger i form af “Status for Gynækologi
og Obstetrik i H:S vedrørende kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse”. Den
kan rekvireres via Internettet på adressen gyncph@inet.uni-c.dk og hos sekretær
Jonna Hemmingsen, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital,
Kettegaard Allé 30, 2650 Hvidovre, tlf.
3632 3376, email Jonna.Hemmingsen@hh.hosp.dk.
Sammenfattende må man sige, at hele
evalueringsprocessen og den færdige rapport har givet et stort udbytte for både
den enkelte afdeling og specialet i H:S. Rapporten har således givet anledning
til en række initiativer, eksempelvis etablering af en arbejdsgruppe, der skal
se på behandlingen af gynækologiske-onkologiske patienter i H:S initiativ til
et basalt tværfagligt, tværsektorielt forskningsmetodologisk kursus med fokus
på gynækologiske-obstetriske problemstillinger. Etablering af
kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende sectio, etablere tilbud om
rotationsordning for personale samt etablering af arbejdsgruppe, der skal komme
med forslag til styrkelse af urogynækologien i H:S. Hele evalueringsprocessen
har været et endog meget stort arbejde både for evalueringspanelet og de
involverede afdelinger, men også givet anledning til et stort udbytte. Det er
vores vurdering, at rapporten udgør et godt fundament for Det Sundhedsfaglige
Råds videre arbejde.
Det Sundhedsfaglige Råd fandt det endvidere
formålstjenligt at etablere en række arbejdsgrupper, en del af disse skal ses i
lyset af det allerede etablerede samarbejde de tre afdelinger imellem. Der er i
arbejdsgruppernes sammensætning blevet lagt vægt på, at der er repræsentanter
fra alle hospitaler, primærsektoren og i visse grupper også repræsentation fra
brugerne. Det kan eksempelvis være repræsentanter fra patientforeninger eller
andre relevante personer. Følgende arbejdsgrupper er blevet etableret: Kvalitetsudvikling, mange
kvalietsudviklingsprojekter er allerede etableret på de enkelte afdelinger.
Arbejdsgruppens primære mål er derfor af koordinerende karakter og endvidere
arbejde med kvalitetsindikatorer for specialet.
Tre grupper har arbejdet med patientforløb. Den normale graviditet, fødsel og barsel
har haft til formål at identificere evt. kvalitetsbrist samt forslag til
optimering af arbejde og indsats på dette område. Implementering af de nye
retningslinjer for svangreprofylakse samt arbejde med etablering af en
obstetrisk database indgår i udvalgets arbejde. Et udvalg vedrørende uønsket graviditet og antikonception har
haft til formål at udarbejde en helhedsvurdering af området uønsket graviditet
og antikonception med særlig henblik på, hvorledes denne funktion varetages i
dag inden for H:S, vurdering af fordele og ulemper ved aktuelle struktur,
opgavefordeling, samt forslag til den fremtidige organisation og aktivitet
inden for området. Der foreligger en rapport på dette område, der med
kommentarer fra Det Sundhedsfaglige Råd er fremsendt til behandling i H:S
Direktionen. Medicinsk abort har været det andet store tema i dette udvalg, og
der er udarbejdet en detaljeret handlingsplan for dette behandlingstilbud i
H:S, der tilbydes fra 15. august i H:S.
Inkontinens - netop dette fagområde har
været involveret i de strukturændringer H:S Sygehusplan 2000 har medført. Det
har derfor været naturligt at bede udvalget udarbejde en status på området og
plan for det fremtidige samarbejde i H:S samt påpege satsningsområder inden for
såvel udvikling, kvalitet, forskning som uddannelse. Rapporten foreligger og
dens anbefaling ligger meget på linje med de anbefalinger, der er fremlagt i
evalueringsrapporten. H:S Direktionen har efterfølgende bakket konklusionerne i
begge rapporter op, og der er nedsat et udvalg, der skal komme med konkrete
forslag til det videre forløb.
Kommunikation - Det Sundhedsfaglige Råd
for Gynækologi og Obstetrik fandt, at der i rådets arbejde indgår så mange
aspekter af kommunikation, at der var behov for et selvstændigt udvalg på
området. Det drejer sig om kommunikation mellem afdelingerne, sektorerne,
bruger og fagpersonale, råd og hospitalsdirektioner, H:S Direktion etc.
Udvalgets meget brede kommissorium er derfor at udarbejde en egentlig
kommunikationspolitik for det gynækologiske-obstetriske speciale i H:S.
Vejledende klinisk
retningslinjer
- rådet finder det væsentligt, at de kliniske retningsliner og de dertil
hørende patientvejledninger opnår størst mulig ensartethed inden for H:S. Dette
arbejde har allerede været i gang i en periode og nedsættelse af dette udvalg
er derfor en naturlig forlængelse af dette initiativ. Det er rådets håb, at
udvalget kan etablere en fælles udgave af de vejledende kliniske retningslinjer
for afdelinger i H:S og dertil hørende patientvejledninger, der kan anvendes
til at udlevere til nyansatte og offentliggøres på Internettet.
Det har været afgørende for Det Sundhedsfaglige Råd,
at de opgaver og problemstillinger, der er blevet taget op, også er meget
resultatorienterede, fagligt relevante og klinisk anvendelige. Hvis ikke disse
forudsætninger er opfyldt, vil interessen for rådets arbejde meget hurtigt
falme. Mere end 70 medarbejdere har deltaget i udvalgsarbejde i de forløbne to
år, og hertil kommer en lang række bidrag fra andre medarbejdere. Når man
samtidig tager i betragtning at både Det Sundhedsfaglige Råd og de enkelte
udvalg har en betydelig mødeaktivitet samt en del hjemmearbejde, er det en
endog ganske betragtelig investering af tid og økonomi, der bliver lagt i Det
Sundhedsfaglige Råds tjeneste.
Dette aktivitetsniveau afspejler et enormt
engagement, men forpligter samtidig rådet til at arbejde meget målrettet. Det
indledende arbejde i Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik har
været en særdeles positiv oplevelse. Der har været en forbilledlig opbakning
fra de enkelte afdelingsledelser og klinikledelser, ligesom de enkelte
adspurgte medarbejdere er gået ind i det ofte krævende udvalgsarbejde med en
smittende entusiasme. Med de muligheder og perspektiver, der er tegnet i det
overordnede kommissorium for Det Sundhedsfaglige Råds arbejde, er der god grund
til at have stor optimisme med de resultater, der vil komme af rådenes
fremtidige arbejde. I H:S blev der i en prøveperiode på to år etableret syv
sundhedsfaglige råd, men i foråret 1999 har yderligere 13 sundhedsfaglige råd set
dagens lys. Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik finder, at man
her har fået en organisation, der kan anvendes til at påvirke og forbedre
kvalitet, samarbejde, forskning og uddannelse.
Bent Ottesen, formand
Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik
i H:S