Personen bag navnet

Reinier de Graaf

Af Torsten Sørensen

Selv om Gabrielle Fallopio allerede i 1561 havde beskrevet den struktur, han kaldte Livmoderens trompet - tuba uterina - var dens funktion ukendt indtil 1660'erne.

I 1667 udviklede vor berømte landsmand Niels Steensen den teori, at ovariet var i stand til danne æg, og dets funktion hos mennesket skulle sidestilles med den tilsvarende funktion hos pattedyr. Det var egentlig meningen, at to hollandske videnskabsmænd inden for anatomien - Jan Schwammerdam, der var Niels Steensens jævnaldrende studiekammerat i Leiden, og Jan van Horne - med Steensens velsignelse skulle udgive en bog om emnet i 1670, men dette skete ikke. Først i 1675 udkom Steensens egentlige arbejde derom.

På det tidspunkt havde Reinier de Graaf i 1672 udgivet en bog med titlen De mulierum organis generationi inservientibus. Heri beskriver han som den første ovariet og folliklerne. Og han gør rede for ovariernes morfologiske karakteristika, deres anatomiske relationer til de mandlige testes og deres indre struktur. Han mente, at folliklerne var æggene, og at de indeholdt en oocyt, som han kaldte ovum. Han havde ganske vist aldrig set en oocyt, men sluttede sig til tilstedeværelsen af den ud fra observationen af en ektopisk graviditet.

Imidlertid havde man aldrig set folliklerne løsne sig fra ovariet. Derfor var der ingen, der troede på hans fremstilling. Først da Karl Ernst von Baer i 1827 påviste pattedyrægget i folliklerne, blev gåden løst. Og folliklen, der indeholder oocytten, blev kaldt den Graafske follikel.

Reinier de Graaf gjorde andre opdagelser inden for reproduktionsområdet. Han påviste passagen gennem tuba uterina som den vej, ægget må vandre for at komme til uterus. Og han gjorde opmærksom på den indflydelse, som hydrosalpinx har på en kvindes fertilitet.

I øvrigt var han den første, der anvendte injektionsmetoden til undersøgelse af blodkar og deres forløb. Bl.a. injicerede han farvet væske i a. carotis for at følge hjernens arterier.

Reinier de Graaf blev født i Schoonhaven i Holland den 30. juli 1641. Efter at have fuldført første del af sine studier i Delft, læste han videre i Frankrig i nogle år for siden at vende tilbage til Delft. Her fik han ansættelse i en privat praksis.

Allerede som 23-årig student blev han berømt, idet han udgav en bog, hvori han som den første beskrev en undersøgelse af pancreassaften. Med stor behændighed havde han anlagt en permanent fistel på en hund. Men hvad saften fra pancreas ellers er godt for, havde han vanskeligt ved at forklare. Han kom til det resultat, at den er medvirkende til at skille de nyttige dele af føden fra de unyttige.

På trods af sine allerede dengang kendte videnskabelige kvalifikationer blev han forbigået, da man skulle besætte en ledende stilling ved Leidens Universitet i 1672. Årsagen var, at dette universitet havde en protestantisk ledelse. Og Reinier de Graaf var katolik.

Senere kom han i en voldsom strid med vennen Jan Swammerdam, der beskyldte ham for plagiat. Det betød, at Reinier de Graaf fik en dyb depression. Denne blev forstærket af, at hans eneste barn - en søn - kun levede tre uger efter fødslen.

Reinier de Graaf døde den 17. august 1673. - kun 32 år gammel. Den officielle dødsårsag blev aldrig kendt, men hans venner var ikke i tvivl om, at hele hans situation var en medvirkende årsag til hans pludselige død. Ordet selvmord blev ikke udtalt, for Reinier de Graaf var katolik.