Personen bag navnet - Carl Siegmund Franz Credé

Af Torsten Sørensen

Carl Credés navn er både knyttet til manipulering af uterus for at løsne en fastsiddende placenta og til en metode til tømning af en slap blære hos patienter med neurologiske lidelser. Men mest berømt blev han, fordi han fandt en effektiv metode til at undgå ophthalmoblenorrhoea neonatorum - en lidelse, der ofte medfører blindhed hos børnene.

Credé blev født den 23. december 1819 i Berlin, hvor faderen, der var indvandret fra Frankrig, havde en høj stilling i ministeriet for sundhed og uddannelse. Og her i Berlin tilbragte Credé sin ungdom. Han læste medicin ved universitetet i sin hjemby, men studerede også et semester i Heidelberg hos den berømte professor Franz Carl Naegele. Senere, efter at han var blevet læge i 1842, foretog han studierejser til adskillige lande og hovedstæder, bl.a. til Paris og Wien.

Vel hjemme igen håbede Credé, at han kunne få ansættelse på en kirurgisk klinik, men heldigvis for udviklingen lykkedes dette ikke. I stedet fik han ansættelse som assistent inden for obstetrikken hos professor von Busch. Og her var han ansat de næste fem år, indtil han i 1849 besluttede at begynde sin egen undervisning i fødselshjælp.

Credés første klasse havde kun fire studenter, men hans ry bredte sig hurtigt, og klasserne tiltog hurtigt i størrelse. I 1852 blev han leder af Jordemoderskolen i Berlin og cheflæge ved Charité Hospital. Og her grundlagde han den første egentlige gynækologiske afdeling i Europa. I 1856 blev han kaldet til et professorat i Leipzig, hvor han boede resten af sine dage.

Carl Credé var den første, der introducerede kraniotriben i Tyskland; den blev senere afløst af kranioklasten. Og han grundlagde sammen med andre tidsskriftet Archive für Gynäkologie og var dets redaktør i 39 år. I det hele taget var Credé en udmærket organisator med et stort talen for det administrative.

Credés metode til fødsel af placenta blev første gang beskrevet i 1854 i Klinische Vorträge über Geburtshilfe. Senere fandt beskrivelsen vej til lærebøger i obstetrik. Også til de danske! Således kan man i Stadsfeldts bog fra 1896 om Fødslens og Barselssengens Patologi læse, at den credéske metode består i, at fødselshjælperen fatter med sin fulde hånd omkring fundus uteri og gnider livmoderen ret kraftigt, indtil de såkaldte efterveer et par gange har virket med fuld styrke. Herefter spredes fingrene, så tommelfingeren kommer til at ligge på forsiden af uterus og de fire andre fingre på bagsiden. Når efterveen er på sit højeste, udøves et kombineret tryk indad og nedad mod os coccygis, hvorefter placenta som regel fødes. Sker dette ikke, gentages manøvren.

Den metode, som Credé beskrev til tømning af blæren hos patienter med neurologiske skader, beror på, at man over symfysen udøver et forsigtigt manuelt tryk mod blæren, for på den måde at udtømme urinen rent mekanisk.

Men som nævnt er Carl Credé uden tvivl mest kendt, fordi han fandt en simpel og effektiv metode til at undgå ophthalmoblenorrhoea neonatorum; ganske vist havde han allerede i 1854 fundet, at infektion i genitalia hos den fødende kunne være anledningen til ophthalmoblenorrhoea hos de nyfødte, men først i 1881 beskrev han en effektiv profylakse mod tilstanden, idet børnenes øjne blev dryppet med 1 % sølvnitrat umiddelbart efter fødslen. Metoden blev systematisk brugt fra 1884, hvorefter hyppigheden af ophthalmoblenorrhoea faldt fra ca. 10 % til 0,2 %. Herhjemme har det været lovbefalet indtil for få år siden at dryppe nyfødtes øjne med sølvnitrat umiddelbart efter fødslen..

Carl Credé var umådelig flittig. Han skrev meget og udgav en lærebog i fødselshjælp, som hurtigt blev populær og genoptrykt. Desuden modtog han velfortjente hædersbevisninger og blev udnævnt til Hofrat.

I løbet af 1880'erne blev helbredet gradvist dårligere, og i 1887 tvang det dårlige helbred ham til at trække sig tilbage. Han døde af en prostatacancer den 14. marts 1892 efter et langt og smertefuldt sygdomsforløb.