Astley Paston Cooper

Af Torsten Sørensen

Sir Astley Paston Cooper var en af de mest berømte kirurger og anatomer i begyndelsen af 1800-tallet i London. I gynækologien er hans navn forbundet med Coopers ligament - ligamentum pectineum - den fortykkede del af periost på oversiden af ramus superior ossis pubis, hvortil vagina løftes op og fæstnes ved Burch's operation for urininkontinens. Ud over at beskrive flere andre anatomiske strukturer - bl.a. ligamenta suspensoria mammae - de lange bindevævss trøg, der forbinder huden over kvindens mammae med fascien over musculus pectoralis major - har han også lagt navn til hernia Cooperi, som er en lårbroksvariant med flerdelt broksæk, hvoraf én eller flere dele ligger subkutant, f.eks. i den samsidige labium majus.

Astley Paston Cooper blev født den 23. august 1768. Faderen var præst og moderen forfatter. Inspireret af sin onkel blev han allerede tidligt interesseret i kirurgi, og i 1789 blev han som 21-årig ansat ved Sct. Thomas Hospital, hvor han holdt forelæsninger i anatomi. I 1791 giftede han sig med Anne Cock, som var datter af en velhavende købmand. Brylluppet blev holdt i stilhed pga. et dødsfald i den nærmeste familie. Og samme aften holdt Astley Cooper en forelæsning i kirurgi, uden at studenterne anede noget om hans giftermål. Tre år senere besøgte Cooper Paris med sin unge hustru. Han tilbragte det meste af tiden med studere fransk kirurgi og ville have været i fare under opholdet i den turbulente tid efter den franske revolution, hvis han ikke havde stået sig godt med ledende revolutionister

Både i 1804 og i 1807 udgav han “The anatomy and surgical treatment of inguinal and congenital hernias”, hvori han beskrev ligamenten pectineum, som siden fik navn efter ham. Et par år forinden havde han modtaget han en hædersbevisning for to forelæsninger i Royal Society of London. Og i 1805 var han med til at grundlægge Royal Medical and Chirurgical Society of London. I øvrigt var han meget flittig og arbejdede utrættelig fra morgen til aften. I 1813 blev han professor i sammenlignende anatomi, men forlod allerede denne stilling et par år senere pga. den enorme arbejdsbyrde, han havde i sin private praksis og som kirurg ved Guy's Hospital. Økonomisk led han ingen nød; svigerfaderen var, som nævnt, meget velhavende. Dertil kom indtægterne fra praksis og kirurgstillingen. I 1820 fjernede han et aterom fra kong Georg IV's hoved, og af den grund blev han adlet seks måneder senere.

Hans forelæsninger i anatomi blev fulgt af 400 studenter. Og som underviser i kirurgi var han uovertruffen blandt de britiske kirurger på den tid. En af hans samtidige observerede, at hvis der var vanskeligheder med en operation, og man havde tilkaldt Astley Cooper, forsvandt besværlighederne som dug for solen, så snart Cooper fik instrumenterne i hænderne: “Every difficulty was overcome, and safety generally ensured”. Efter tidens skik pudrede Cooper sit hår, som han bar flettet i en pisk. Desuden havde han altid lidt rød make-up på kinderne. Han beskrives som bemærkelsesværdig rank og bevægede sig med “grace, vigour, and elasticity”. Og ofte placerede han sine velskabte ben på et bord for at demonstrere en eller anden operationskomplikation på underekstremiteterne. I januar 1825 trak han sig tilbage som kirurg og underviser ved Guy's Hospital. Helbredet svigtede. Hans hustru døde i 1827, og det tog hårdt på ham. Han fortsatte dog arbejdet i sin praksis, ind til han blev alvorlig syg i begyndelsen af 1841. Den 11. februar 1841 meddelte han sine læger, at han længere vil tage medicin. To dage senere - den 13. februar 1841 - døde han. Efter eget ønske blev han begravet i kirken på Guy's Hospital. En statue af Sir Astley Paston Cooper kan i dag ses i Sct. Paul's Cathedral i London.