Personen bag navnet

Joseph Asherman

Af Torsten Sørensen

Ved Ashermans syndrom forstår man sekundær amenoré og sterilitet forårsaget af intrauterine adhærencer og synekier, som sædvanligvis skyldes infektion efter voldsom currettage af cavum uteri, specielt i puerperiet eller efter aborter. Men også strålebehandling med ødelæggelse af endometriet kan give anledning til tilstanden.

I sin første publikation om emnet i 1948 i Journal of Obstetrics and Gynaecology of the British Empire beskrev Asherman faktisk ikke amenoré som følge af sammenvoksninger i uterinkaviteten, men manglende menstruationer som følge af stenosis af orificium uteri f.eks. på grund af cancer. Først to år senere beskrev han i samme tidsskrift den tilstand, som siden kom til at bære hans navn. Titlen på artiklen var Traumatic intra-uterine adhesions.

Asherman var ikke den første, der gjorde opmærksom på tilstanden. I 1894 publicerede Heinrich Fritsch et tilfælde i Zentralblatt für Gynäkologie, hvor uterinkaviteten var oblitereret som følge af energisk udskrabning efter en sekundær postpartum-blødning. Og to år før Ashermans originale arbejde havde danskeren Søren Stamer i Acta obstetricia et gyneccologica scandinavica offentliggjort et arbejde, hvor han gennemgik de 37 tilfælde, der indtil da var publicerede i verdenslitteraturen, og tilføjede 24 tilfælde fra Rigshospitalet i København. Dette arbejde blev loyalt refereret i et addendum i Ashermans arbejde fra 1948.

Søren Stamer var i øvrigt formand for DSOG i perioden 1965-1966 og kasserer i Nordisk Forening for Gynækologi og Obstetrik i tidsrummet 1960-1066 jf. Søren Brostrøms biografi om ham i DSOG-bladet 2009;30(4):12.

Joseph Asherman blev født den 11. september 1889 i Rosovice i Tjekkoslovakiet. Han blev læge i 1913 fra universitetet i Prag, og under Første Verdenskrig var han Medical Officer i den tjekkiske hær, inden han i 1920 emigrerede til det daværende Palæstina, som nu er Israel. Her arbejdede han i afdelingen for obstetrik og gynækologi på Hadassah Municipal Maternity Hospital i Tel Aviv; senere blev han udnævnt til leder af hospitalet, og samtidig var han visiting professor ved Hebrew University i Jerusalem.

Under sin ansættelse som chef for hospitalet indførte han mange forbedringer og nye tiltag - herunder tidlig mobilisering af fødepatienterne. Desuden udviklede han den kirurgiske behandling af vesiko-vesikale fistler. Og dette sidste betød, at patienter med denne invaliderende lidelse ikke længere behøvede at forlade Israel for at blive behandlet.

Endvidere: Som leder af Advisory Council for Preventive Medicine indførte han centre, hvor fattige, gravide kvinder kunne henvende sig med deres børn og få hjælp. Og desuden blev han udnævnt til leder af Popular Sick Fund - en organisation, der havde klinikker, hvor fattige kunne blive opererede.

I 1927 var Joseph Asherman med til at grundlægge det israelske selskab for gynækologi og obstetrik og blev valgt til dette selskabs første formand. Denne post beholdt han til sin død den 10. oktober 1968, selv om han havde trukket sig tilbage fra aktiv tjeneste fem år tidligere.