UNDERVISNINGS-KONFERENCE ÅRHUS 2000.

……..Thi at være lærer, det er ikke at sige: saadan er det, ei heller er det give lectie for o.desl., nei det at være Lærer er i Sandhed at være den Lærende. Undervisningen begynder med, at Du, Læreren, lærer af den lærende, sætter Dig ind i hvad han har forstået, og hvordan han har forstået det…….”

Med dette citat af Søren Kierkegaard blev den 2½ dag lange undervisningskonference arrangeret af Nordisk Federation for medicinsk undervisning indledt.

Under overskrifterne “Redskaber til Uddannelsesdokumentation”, Uddannelsesmetoder” og Professionsudvikling” bød konferencen på 9 foredrag og 18 workshops. Der var ca. 150 deltagere fra de Nordiske lande. Der var flere faggrupper repræsenteret, både prægraduate og postgraduate undervisere, forskellige specialer og også medicinstuderende.

Citatet af Søren Kierkegaard illustrerer ganske godt det gennemgående tema om hvordan vi gennem aktiverende undervisningsformer kan sikre en større effekt af undervisningen.

Konferencen blev indledt af Kirsten Paludan (Center for naturfagenes didaktik), der opdelte menneskets intelligens i 7 typer. Hun lagde især vægt på lægestuderendes mangelfulde kvalifikationer i “basic science”, og at det vanskeliggjorde deres muligheder for at modtage undervisning i basalfagene på det medicinske studium.

Denne betragtning om intelligens og indlæring blev kraftigt imødegået af finnen Kirsti Longo, der i sit indlæg fokuserede på undervisningsformen. – Hun talte om den problembaserede læring - en ny undervisningsform, der netop tager udgangspunkt i at møde de studerende udfra de evner de har indenfor forskellige former for intelligens.

Kirsti Longo gennemgik på glimrende vis , hvordan problembaseret læring er en aktiverende undervisningsmetode, hvor de studerende med udgangspunkt i en konkret problemstilling opstiller studiemål, og efterfølgende selv søger viden og fremlægger den indhentede viden. Hun anførte at vi kan lære af den angloamerikanske tankegang ”when you are building up an argument you learn”.

Andre forholdt sig også til den problembaserede læring og det blev blandt andet fremført at det er et stort arbejde at indføre den problembaserede læring, og som eksempel havde man i Finland brugt 9 måneder på at uddanne underviserne. Det er især vanskeligt at få den problembaserede læring integreret i basalfagene, og der blev opfordret til at større kobling mellem basalfagene og den kliniske undervisning.

Einar Kragh, direktør for sundhedsstyrelsen, fremlagde speciallægekommissionens betragtninger om “Lægeuddannelse i det 21. Århundrede – kompetencen hos fremtidens læge”, som illustrerer de store krav som samfundet og patienterne stiller til os og de kommende generationer af læger. Udover de faglige krav vil der i stigende grad blive stillet krav om kompetence som kommunikator, samarbejdsfremmende, administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. Der blev bl.a. lagt vægt på at den problembaserede læring er vigtig for at gør undervisere mere professionelt orienteret i stedet for emneorienteret. Der blev konkluderet , at veldefinerede målbeskrivelser og metoder til kompetencemåling samt livslang læring med IT-adgang og mulighed for selvevaluering er væsentlige. Der blev påpeget at de “bløde værdier” skal opprioriteres. Udtrykket “bløde værdier” gav anledning til debat, fordi der er valgt et begreb der er dårlig defineret og som ikke kan måles. Einar Kragh nævnte flere gange, at der var behov for et paradigmeskift og ændringer ville kræve et opgør med holdning, kultur og vaner.

Professor Urban Rosenqvist fra Uppsala fremhævede, at den lægeuddannelse vi tilbyder, har afgørende betydning for fremtidens læger. ”Studenter og nyuddannede behandler patienterne sådan som vi behandler dem”. Dvs. når læger kritiseres for ikke at lytte og for ikke give plads til refleksion er det måske en afspejling af vores lægeuddannelse ?

Niels Uldbjerg, gyn.obs.afd. , Skejby stod for en workshop som gennemgik hvordan man der gennem systematisk undervisning i udvalgte kliniske færdigheder i 1-2 uger anvendte forventningssamtale og afsluttede med mundtlig og skriftlig evaluering. De uddannelsessøgende læger fik ”kørekort” i at bestemte procedurer indenfor f.eks. ultralyd, blødningsambulatorie, fødegang mv.

Flere emner handlede om uddannelsen af psykiatere. På visse punkter fjernt fra de problemstillinger vi står med, men det var dog ganske interessant at høre om hvilke erfaringer man har i psykiatrien med at udvikle den superviserede samtale. En psykiater professor Per Vestergaard holdt også et ganske tankevækkende indlæg om at ”lægen er den vigtigste medicin”. Indlægget rummede bl.a. en ganske interessant gennemgang af skønlitteratur og medicin, hvor de store forfattere der har skrevet om syge og sygdomme og store anerkendte læge og patientforfattere blev gennemgået. Han efterlyste at vi udover medicinens naturvidenskabelige grundlag, lagde større vægt på medicinens humanistiske grundlag, da det ville give et bedre grundlag for patienten og en større personlig styrke for lægen .

Alt i alt et par spændende dage, hvor mange indlæg og især speciallægekommisionenes oplæg var meget væsentligt og med mange elementer, som det er af største betydning for det videre arbejde i undervisningsudvalget med bl.a. at udvikle målbeskrivelser for den gynækologiske og obstetriske speciallægeuddannelse.

Afdelingslæge Jette Led Sørensen

DSOGs undervisningsudvalg