[none1] PROM - PRIMÆR VANDAFGANG VED/NÆR TERMINEN
______________________________________________________________
ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER
Rikke B. Helmig, Jørgen Falck
Larsen, Jens Svare, Kirsten Søgaard
Nedenstående er korrigeret i
henhold til diskussionen på Sandbjerg99, hvor man gennemgik arbejdsgruppens
oplæg.
_________________________________________________________________________
DEFINITION,
FOREKOMST, KLINISKE PROBLEMER
PROM = Premature
(prelabour) rupture of the membranes=vandafgang uden ledsagende
veaktivitet ved gestationsalder > 37 uger. PROM forekommer i ca. 8%
(6-19%) af alle graviditeter ved terminen. Prævalensen afhænger blandt andet af
de anvendte diagnostiske kriterier. I nogle studier sættes grænsen ved gestationsalder > 34 uger, og der er
stor forskel i varigheden af latensperioden fra vandafgang til veaktivitet.
Ved
længerevarende vandafgang er der risiko for klinisk chorioamnionitis,
postpartum endometritis og neonatale infektioner. Dette taler for at
fremskynde fødslen, men igangsættelse rummer en potentiel risiko for et
langvarigt fødselsforløb og en øget indgrebsfrekvens, måske især ved umodne
cervikale forhold og hos primiparae.
_________________________________________________________________________
GUIDELINES
Følgende
gælder for PROM ved GA ³ 37 uger
DIAGNOSTIK
Er der vandafgang?
·
Anamnesen. Undersøge bind/trusser. Eventuelt inspektion
med spekler (sterile)/kemiske tests/observation i en time med bind
/ultralydscanning.
·
Eventuelt podning for gruppe B streptokokker (GBS) fra
introitus/rectum samt urindyrk-ning.
·
Vaginaleksploration kun ved
veer/komplikationer/igangsættelse (sterile handsker even-tuelt med hibitane
eksplorationscreme)
Er der veer/infektion/obstetriske problemer?
·
Udvendig undersøgelse, ømhed af uterus
·
Fostervandets farve og lugt.
·
Temperatur, puls, blodtryk
·
Terminsberegningen kontrolleres
Fosterets tilstand
·
Fosterpræsentation, fosterskøn
·
CTG i 20-30 minutter.
BEHANDLING
På
basis af ovenstående tages stilling til forløsning,
antibiotikabehandling mm.
Igangsættelse (evt. akut sectio) umiddelbart efter
PROM
Indikationer:
·
ildelugtende
eller grønligt fostervand
·
ømhed
af uterus, feber
·
føtal
takykardi eller andre suspekte forandringer på CTG
·
kendt
kolonisation med GBS
·
andre
obstetriske problemer
Ved modne
cervikale forhold (collum udslettet, orificium > 2-3 cm) induceres med
oxytocin-drop og ved umodne forhold (collum bevaret, orificium < 2 cm) med prostaglandin vagitorier (II).
Ved
mistanke om intrauterin infektion gives intravenøs bredspektret
antibiotikabehandling for ex.: ampicillin 1 gram x 3 i.v. i et døgn - samt
metronidazol 500 mg x 3 i.v. i et døgn. Herefter tbl. pivampicillin 500 mg x 3
i 6 dage samt supp. metronidazol 500 mg x 3 i 6 dage. Ved penicillinallergi
gives erytromycin 500 mg x 3 i.v. i et døgn, herefter tbl. erytromycin 500 mg
x 3 i 6 dage samt metronidazol som angivet ovenfor (II).
Afvente veer/igangsættelse senere
Forudsætninger:
·
ukompliceret
singleton graviditet efter fulde 37 uger
·
hovedpræsentation,
caput fast (velindstillet) i bækkenindgang
·
normal
reaktiv CTG
·
klart,
ikke ildelugtende fostervand
·
ingen
feber
Spontan
veaktivitet kan afventes hjemme, såfremt den gravide er indstillet på dette
(II).
Kvinden
bør måle rektaltemperatur morgen/aften. Hun instrueres i at henvende sig ved
veer, blødning, ildelugtende eller grønligt fostervand samt temperatur > 38 grader.
Hvis
fødslen ikke går igang indenfor ca. 24 timer (32 timer) efter vandafgang bør
den indu-ceres (II). Følgende regime foreslås:
·
Ved PROM i tidsrummet kl 8-24: igangsættelse næste morgen kl.
8.
·
Ved PROM i tidsrummet kl. 0-8: igangsættelse i løbet af den følgende formiddag (i særli-ge
tilfælde først den næste morgen kl. 8).
Igangsættelsesmetode
afhænger af de cervikale forhold (se ovenfor).
Håndtering af fødsel
Samme
retningslinjer som for andre fødsler med samme gestationsalder, også med hensyn
til skalpelektrode, badekar og amnioinfusion.
Intrapartum
antibiotikaprofylakse gives enten til alle med vandafgang > 24 timer
(II) eller til GBS-positive (I)(se også GBS guidelines) for.ex.:
penicillin
5 MIO i.v. initialt + 2 MIO/4. time til fødsel af barn
Ved
penicillinallergi: erytromycin 500 mg i.v./6. time til fødsel af barn.
Ved
vandafgang > 24 timer eller tegn på infektion hos mor/barn bør
pædiater tilkaldes til fødslen med henblik på vurdering af barnets tilstand og
indikation for sepsis behandling.
Ingen rutinemæssig podning
fra barnet. Ingen overfladepodninger.
PROM
ved 34-36 ugers gestationsalder
Såfremt der ikke er
indikation for umiddelbar igangsættelse kan patienten indlægges og observeres
som ved PPROM. Ingen indikation for
steroidbehandling eller tocolytisk behandling. Eventuelt profylaktisk
antibiotikabehandling i 7 dage (se
PPROM guidelines) (I). Overveje igangsættelse. Håndtering af fødsel som
ovenfor.
_________________________________________________________________________
INFORMATION TIL PATIENTEN
Efter vandafgang starter
fødselsveerne oftest af sig selv i løbet af et døgn. Hvis det tager lang tid
inden fødslen går igang er der risiko for infektion hos mor og barn.
Igangsættelse kan for-mentlig mindske denne risiko, men igangsættelse kan være
mindre hensigtsmæssig hos første-gangsfødende og ved umoden livmoderhals. Vi
tilråder, at fødslen straks sættes igang hvis der er komplikationer og iøvrigt
senest 24 (32) timer efter vandafgang.
_________________________________________________________________________
VURDERINGER
KOMPLIKATIONER
Ved
længerevarende vandafgang er der risiko for klinisk chorioamnionitis (6-10%),
post-partum endometritis (ca. 3%) og neonatale infektioner (1-3%). Risikoen
for klinisk infektion øges blandt andet ved
lang latensperiode fra vandafgang til veaktivitet, lang varighed af
aktive fødselsfase, hyppig vaginaleksploration, oligohydramnios, genital
kolonisation med gruppe-B streptokokker (GBS) samt mekoniumfarvet fostervand.
(1-3).
DIAGNOSTIK
Diagnosen PROM
Anamnesen kan give oplysninger om afgang af stor skylle
vand eller langsom siven af fostervand (kan forveksles med urininkontinens).
Ved indlæggelsen kan foretages inspektion af bind/trusser og vaginalinspektion
(med sterile instrumenter). Herved kan findes fostervand i fornix posterior og
vandets farve og lugt kan vurderes. Hos patienter med mistænkt vandafgang kan vaginalinspektion
være falsk negativ, men dette synes ikke at have nogen alvorlige kon-sekvenser
for mor eller barn (4).
I tvivlstilfælde kan væsken undersøges med forskellige
konfirmatoriske tests: krystallisering (ferning), måling af pH (nitrazin,
bromthymoltest)(pH > 4,5 tyder på PROM) (5), samt de nyere PROM-test, ROM check og tests for
diamin-oxidase (DAO)/føtal fibronectin (6).
Ved fortsat tvivl om diagnosen PROM kan man lade kvinden
gå rundt med sterilt bind i nogle timer eller indlægge hende til observation.
Endelig kan en ultralydscanning give et indtryk af fostervandsmængden.
Det er ikke undersøgt, hvilken af disse metoder der er
mest pålidelig til at påvise PROM.
Diagnostik af maternel
infektion
De kliniske kriterier for diagnosen chorioamnionitis er
temperatur > 38 grader C, ømhed af uterus, og ildelugtende
udflod/fostervand. De tidligste tegn på infektion synes at være subfebri-lia og
føtal takykardi/fravær af accelerationer på CTG (7).
Mikrobiologisk screening
Vækst af forskellige mikroorganismer i vagina/cervix er
korreleret til præterm vandafgang (PPROM) og formentlig PROM (8). Gruppe B
streptokokker (GBS) har speciel betydning, da denne mikrobe også kan være årsag
til klinisk infektion hos mor og barn (9). Rutinemæssig podning fra vagina/cervix
ved PROM får ikke umiddelbart konsekvenser, da resultaterne af undersøgelserne
oftest først vil foreligge når kvinden har født. Podningssvaret kan dog
even-tuelt anvendes til justering af antibiotisk behandling ved amnionit eller
neonatal infektion samt GBS regime i
næste graviditet (se Sandbjerg guideline ang. PPROM).
BEHANDLING
I ældre
arbejder fandtes en relativ høj maternel morbiditet og høj perinatal morbiditet
og mortalitet i forbindelse med PROM (5). For at begrænse disse komplikationer
anvendte man i mange år såkaldt aktiv
behandling, hvor fødslen blev igangsat med oxytocin, såfremt der ikke var
spontane veer få timer efter vandafgang (5).
Nogle
undersøgelser fandt imidlertid at igangsættelse af fødslen med oxytocindrop
kan medføre et langvarigt fødselsforløb (10), øget sectiofrekvens (10,11) øget
indgrebsfrekvens (12, 13) og øget hyppighed af chorioamnionitis (10,11). Dette
gælder særligt for 1. gangsfødende og/eller ved umodne cervikale forhold
(10,12,14). Andre har dog ikke fundet samme association (15-18).
Igangsættelse
med prostaglandin vaginalt kunne frembyde fordele hos 1. gangsfødende
og/eller ved umodne cervikale forhold. Flere undersøgelser har ikke kunnet
påvise nogen forskel i sectiofrekvens ved igangsættelse med prostaglandin versus
afventende behandling (16,17) eller versus oxytocin (17,19,20). Alt i alt er
det uafklaret hvilken igangsættelses-metode der er mest effektiv og forbundet
med færrest bivirkninger.
I de
senere år er ekspekterende behandling blevet mere udbredt. Hvis man afventer
spontan veaktivitet vil ca. 70% føde inden for 1 døgn, ca. 86% inden for 2 døgn
og ca. 95% inden for 3 døgn (5). Nogle
arbejder har vist at ekspekterende
behandling ikke øger risikoen for infektioner hos mor og barn (17,18) og
desuden er forbundet med en lavere risiko for sectio end igangsættelse med
oxytocin (10,11).
Fem meta-analyser (20-25)
inkluderer størstedelen af de kliniske studier der har undersøgt fordele og
ulemper ved de forskellige behandlingsformer ved PROM. Det største studie i meta-analyserne
er TERM -PROM undersøgelsen med over 5000 deltagere (17).
Igangsættelse eller ekspekterende behandling
Igangsættelse
med oxytocin vs. ekspekterende behandling (18 studier) medfører
en signi-fikant reduceret frekvens af
chorioamnionitis, endometritis, neonatal infektion, mater-nel/neonatal antibiotikabehandling
og indlæggelse på neonatal afdeling.
Der fandtes en signi-fikant øgning
af brug af epidural analgesi -
af anæstesi/analgesi og af caputelektrode (Tabel I). I undergruppen af førstegangsfødende
medførte igangsættelse en signifikant reduceret frekvens af chorioamnionitis og
endometritis, mens der ikke var nogle signifikante forskelle i den samlede
sectiofrekvens/indgrebsfrekvens.
Igangsættelse
med prostaglandin vs. ekspekterende
behandling (15 studier) medførte en signifikant reduceret frekvens
af chorioamnionitis, maternel/neonatal antibiotikabehandling og indlæggelse på
neonatal afdeling. Anvendelse af anæstesi/analgesi og forekomst af maternel
diarré var signifikant øget i gruppen der fik prostaglandin (Tabel I). I
undergruppen af første-gangsfødende medførte igangsættelse en signifikant
reduceret frekvens af indlæggelse på neonatalafdeling, mens der ikke var nogle
signifikante forskelle i den samlede sectio-frekvens/indgrebsfrekvens.
Igangsættelse med prostaglandin eller oxytocin
Igangsættelse
med prostaglandin vs. igangsættelse med
oxytocin ved PROM efter 34 gestationsuger (17 studier) medførte
en signifikant reduceret risiko for epidural analgesi og brug af
caputelektrode. Kvalme/opkastninger, chorioamnionitis, anvendelse af analgesi,
anvendelse af neonatal antibiotika, indlæggelse på neonatal afdeling > 24
timer og vaginal eksploration var signifikant hyppigere i gruppen der fik
prostaglandin (Tabel II). I under-gruppen af førstegangsfødende medførte
igangsættelse med prostaglandin en signifikant øget frekvens af
chorioamnionitis og kvalme/opkastning,
mens der ikke var nogle signifikante forskelle i den samlede
sectiofrekvens/indgrebsfrekvens.
Igangsættelse
med prostaglandin vs. igangsættelse med
oxytocin ved PROM efter 37 gestationsuger (8 studier) medførte en
signifikant reduceret risiko for epidural analgesi og brug af caputelektrode.
Chorioamnionitis, neonatal infektion, neonatal antibiotika, ind-læggelse på
neonatal afdeling > 24 timer, anvendelse af analgesi og vaginal eksploration
var signifikant hyppigere i gruppen der fik prostaglandin (Tabel II). I
undergruppen af første-gangsfødende medførte igangsættelse med prostaglandin en
signifikant øget frekvens af chorioamnionitis,
mens der ikke var nogle signifikante forskelle i den samlede
sectiofre-kvens/indgrebsfrekvens.
Igangsættelse ved umodne cervikale forhold
En af meta-analyserne
analyserede syv studier, hvor der var inkluderet gravide med PROM og umoden
cervix (25). Der var ingen forskelle i forekomst af indgreb, maternel infektion
eller neonatal infektion ved de forskellige regimer (dog utilstrækkeligt med
data angående chorio-amnionitis). Der synes at være behov for et større
multicenterstudie angående håndtering af
PROM hos primiparae og/eller ved umoden cervix (5).
Tabel I Igangsættelse
eller ekspekterende behandling ved PROM
_________________________________________________________________________
Oxytocin/vente Prostaglandin/vente
OR
(95% CI) OR
(95%CI)
_________________________________________________________________________
Chorioamnionitis 0,63 (0,51-0,78) 0,77 (0,61-0,97)
Endometritis 0,72
(0,52-0,99) 0,77
(0,56-1,05)
Neonatal
infektion 0,64
(0,44-0,93) 0,90
(0,63-1,30)
Antibiotika
før/under 0,63
(0,51-0,79) 0,75
(0,60-0,93)
Neonatal
antibiotika 0,60
(0,49-0,75) 0,80
(0,66-0,97)
Indlagt
neonatalafdeling 0,65
(0,54-0,77) 0,79
(0,66-0,94)
Utilfredshed
med behandling 0,48 (0,39-0,60) 0,43 (0,35-0,54)
Caputelektrode 1,30
(1,13-1,51) 1,06
(0,92-1,23)
Epiduralblokade 1,20 (1,06-1,35) 1,01 (0,89-1,15)
Anæstesi/analgesi 1,37 (1,11-1,69) 1,27 (1,03-1,56)
Sectio
ialt 1,16
(0,99-1,36) 0,95
(0,79-1,14)
Sectio
mislykket igangsættelse 2,79
(1,16-6,68) 1,75
(0,66-4,62)
Sectio/kop/tang 1,06 (0.94-1,20) 0,93 (0,81-1,07)
_________________________________________________________________________
Data
fra Cochrane Library (21,22)
Tabel II
Igangsættelse med prostaglandin eller oxytocin ved PROM
_________________________________________________________________________
>
34 uger >
37 uger
Prostaglandin/oxytocin Prostaglandin/oxytocin
OR
(95% CI) OR
(95%CI)
_________________________________________________________________________
Chorioamnionitis 1,49 (1,07-2,09) 1,51 (1,07-2,12)
Endometritis 1,13
(0,76-1,67) 1,30
(0,83-2,04)
Neonatal
infektion 1,58
(0,98-2,54) 1,63
(1,00-2,66)
Antibiotika
før/under 1,22
(0,92-1,62) 1,22
(0,92-1,62)
Neonatal
antibiotika 1,50
(1,15-1,97) 1,50
(1,15-1,97)
Indlagt
neonatalafdeling 1,18
(0,94-1,48) 1,20
(0,95-1,51)
Indlagt
neonatal afdeling > 24 t. 1,43
(1,07-1,91) 1,43
(1,07-1,91)
Caputelektrode 0,82
(0,69-0,97) 0,82
(0,69-0,97)
Epiduralblokade 0,85 (0,73-0,98) 0,86 (0,73-1,00)
Analgesi 1,26
(1,08-1,48) 1,26
(1,08-1,48)
Sectio
ialt 0,88
(0,71-1,09) 0,92
(0,73-1,16)
Sectio
mislykket igangsættelse 1,40
(0,63-3,12)
Sectio/kop/tang 0,97 (0,84-1,13) 0,98 (0,83-1,15)
Utilfredshed
med behandling 0,77 (0,55-1,07) 0,86 (0,61-1,21)
_________________________________________________________________________
Data
fra Cochrane Library (23,24)
Overvågning ved ekspekterende behandling
Overvågningen skal detektere tidlige tegn på intrauterin
infektion, veaktivitet, truende asfyxi mm. Temperaturmåling, udvendig
undersøgelse, vurdering af fostervandets farve/lugt og CTG (takykardi >
150/fravær af accelerationer indikerer infektion) er basale undersøgelser.
Herudover kan eventuelt anvendes blodprøver (leukocyttal, SR, CRP),
amniocentese med mikroskopi eller dyrkning af fostervand samt biofysisk profil
(7,26). Variable bør formentlig undersøges 1-2 gange daglig (26). Værdien af
undersøgelserne er uafklaret (27). Vaginaleksploration bør kun foretages ved
veer /asfyxi. Det er uafklaret, om gravide med PROM har nytte af at være
indlagt eller kan behandles ambulant (5).
Antibiotikaprofylakse
To
ældre studier har undersøgt effekten af profylaktisk antibiotikabehandling ved
PROM/PPROM (28,29). Det ene studie fandt, at antibiotikabehandling medførte en
sig-nifikant lavere forekomst af maternel infektion post partum, men
behandlingen havde ingen effekt på hyppigheden af neonatal infektion (28). I
studierne anvendtes antibiotika (tetracyclin og nitrofuranzon), som man næppe vil anvende til gravide idag. En helt
ny undersøgelse har fundet, at antibiotikaprofylakse med ampicillin og
gentamycin ved PROM < 12 timer redu-cerer hyppigheden af neonatal infektion
signifikant (30). Der er behov for flere undersøgelser af denne problematik.
Antibiotikabehandling ved klinisk chorioamnionitis
Tre studier har vist, at antibiotikabehandling ved
klinisk chorioamnionitis indledt før
fødslen mere effektivt reducerer neonatal sepsis end antibiotikabehandling
indledt efter fødslen (31-33). De fleste er enige om, at man tillige bør
inducere fødslen ved feber/choriamnionitis.
Profylakse mod neonatal GBS infektion
Der er øget risiko for neonatal infektion hos gravide med
genital GBS kolonisation eller GBS bakteriuri, ved præterm fødsel, -vandafgang
> 18 timer, -feber under fødslen samt hos gravide der tidligere har født et
barn med neonatal GBS infektion (9).
Intrapartum antibiotikaprofylakse
til kvinder der er koloniserede med GBS på fødselstids-punktet kan reducere
forekomsten af neonatal GBS infektion (34), og nogle anbefaler tillige
intrapartum antibiotika i ovennævnte risikogrupper uanset GBS status (9,35) (se
Sandbjerg-guideline ang. GBS.)
Klorhexidin-skylning af vagina under fødslen kan være et
alternativ til antibiotikaprofylakse (se Sandbjerg-guideline ang. GBS).
Et enkelt arbejde tyder på, at igangsættelse med oxytocin ved GBS kolonisation
og PROM kan reducere risikoen for
neonatal infektion (36).
Podning/antibiotikabehandling
af barnet
Når moderen har fået intrapartum antibiotikaprofylakse
mod GBS kan man forholde sig som følger (4,37): asymptomatiske børn født til
terminen skal ikke undersøges eller behandles, såfremt antibiotikabehandling er
startet mindst fire timer før fødslen. Hvis barnet er klinisk påvirket, bør der
podes og gives profylaktisk antibiotikabehandling, indtil dyrkningssvar
fore-ligger (blod, spinalvæske, trachealsekret).
Ved klinisk
infektion hos moderen bør der podes fra barnet og institueres profylaktisk
antibio-tikabehandling. Ved langvarig vandafgang er der næppe grund til at foretage podninger, så-fremt barnet
er upåvirket. .
(Se også Sandbjerg-guideline ang. GBS.)
________________________________________________________________________
DOKUMENTATION
1 Seaward
PG, Hannah ME, Myhr TL, Farine D, Ohlsson A, Wang EE et al. International multicentre
term prelabour rupture of membranes study: Evaluation of predictors of clinical
chorioamnionitis and postpartum fever in patients with pre-labour rupture of
membranes at term. Am J Obstet Gynecol 1997;177:1024-9.
2 Seaward
PG, Hannah ME, Myhr TL, Farine D, Ohlsson A, Wang EE et al. International
multicentreTerm PROM study: Evaluation of predictors of neonatal infection in
infants born to patients with premature rupture of membranes at term. Am J
Obstet Gynecol 1997;179:635-9.
3 Klein
JM. Neonatal morbidity and mortality secondary to premature rupture of
membranes. Obstet Gynecol Clin North America 1992;19:265-80.
4 Ladfors L, Mattsson L-Å, Eriksson M, Fall O. Is
speculum examination sufficient for excluding th diagnosis of ruptured fetal
membranes? Acta Obstet Gynecol Scand 1997;76: 739-42.
5 Grant J & Keirse MJNC. Prelabour rupture of the
membranes at term. In: Chalmers I, Enkin M, Keirse MJNC eds. Effective care in
pregnancy and childbirth. Oxford: Oxford University Press 1989:1112-17.
6 Ladfors L. Prelabour rupture of the membranes at or
near term. Clinical and epidemiological studies. Thesis. Göteborg 1998.
7 Vintzilious AM. Antepartum surveillance in preterm
rupture of membranes. J Perinat Med 1996;24:319- 26.
8 French JI & McGregor JA The pathobiology of
premature rupture of membranes. Semin Perinatol 1996;20:344-368.
9 Centers for disease control and prevention.
Prevention of perinatal group B streptococcal disease: A public health
perspective. MMWR 1996; 45: 1-24.
10 Duff P, Huff RW, Gibbs RS. Management of premature
rupture of membranes and unfavourable cervix in term pregnancy. Obstet Gynecol
1984;63:697-702.
11 Morales WJ & Lazar AJ. Expectant management of
rupture of membranes at term. S Med J
1986; 79:955-58.
12 Grant JM, Serle E, Mahmood T, Sarmandal P, Conway DI.
Management of prelabour rupture of the membranes in term primigravidae: report
of a randomized prospective trial. Br J Obstet Gynaecol 1992;99:557-62.
13 Ladfors L, Mattsson L-Å, Eriksson M, Fall O. A
randomised trial of two expectant managements of pre- labour rupture of the
membranes at 34 to 42 weeks. Br J Obstet Gynaecol 1996;103:755- 62.
14 Rydhström H, Arulkumaran S, Ingemarsson I, Kumar KJ,
Ratnam SS. Premature rupture of membranes at term. Obstetric outcome with oxytocin
stimulation in relation to parity and cervical dilatation at admission. Acta
Obstet Gynecol Scand 1986;65:587-591.
15 Rydhström H & Ingemarsson I. No benefit from
conservative management in nulli-parous women with premature rupture of
membranes (PROM) at term. Acta Obstet Gynecol Scand 1991;70:543-47.
16 Mahmood TA, Dick MJW, Smith NC, Templeton AA. Role of
prostaglandin in the management of prelabour rupture of the membranes at term.
Br J Obstet Gynaecol 1992;99:112-17.
17 Hannah ME, Ohlsson A, Hewson SE, Hodnett ED, Myhr TL,
Wang EEL et al. Induction of labor com-pared with expectant management for
prelabour rupture of the membranes at term. N Engl J Med 1996; 334:1005-10.
18 Sperling LS, Schantz AL, Wåhlin A, Duun S, Jaszczak P,
Scherling B et al. Management of prelabour rupture of membranes at term. A
randomized study. Acta Obstet Gynecol Scand 1993;72:627-32.
19 Westergaard JG, Lange AP, Thomsen Pedersen G, Secher NJ.
Use of oral tocolytics for stimulation of labor in cases of premature rupture
of the membranes at term. A randomized comparative study of prostaglandin E2
tablets and demoxytocin resoriblets. Acta Obstet Gynecol Scand 1983;62:111-16.
20 Møller M, Thomsen AC, Sørensen J, Forman A. Oxytocin or
low-dose prostaglandin F2alfa-infusion for stimulation of labor after primary
rupture of mem-branes. Acta Obstet Gynecol Scand 1987;66:103-6.
21 Tan BP, Hannah ME. Oxytocin for prelabour rupture of
membranes at or near term (Cochrane review). In: The Cochrane Library, Issue 3,
1998. Oxford: Update Software.
22 Tan BP, Hannah ME. Prostaglandins for prelabour rupture
of membranes at or near term (Cochrane review). In: The Cochrane Library, Issue
3, 1998. Oxford: Update Software.
23 Tan BP, Hannah ME. Prostaglandins versus oxytocin for
prelabour rupture of membranes at or near term (Cochrane review). In: The
Cochrane Library, Issue 3, 1998. Oxford: Update Software.
24 Tan BP, Hannah ME. Prostaglandins versus oxytocin for
prelabour rupture of membranes at term (Cochrane review). In: The Cochrane
Library, Issue 3, 1998. Ox-ford: Update Software.
25 Mozurkewich EL, Wolf FM. Premature rupture of membranes
at term: A meta-analysis of three management schemes. Obstet Gynecol
1997;89:1035-43.
26 Hanley ML, Vintzileos AM. Biophysical testing in
premature rupture of the membranes. Sem Perinatol 1996; 20 (5):418-25.
27 Ohlsson A, Wang E. An analysis of antenatal tests
to detect infection in preterm premature rupture of the membranees. Am J Obstet
Gynecol 1990;162:809-18.
28 Lebherz TB, Hellman LP, Madding R, Anctil A, Arje SL.
Double-blind study of premature rupture of the membranes. Am J Obstet Gynecol
1963;87:218-25.
29 Brelje MC, Kaltreider DF, Kassir L. The use of vaginal
antibiotics in premature rupture of the membranes. Am J Obstet Gynecol
1966;94:889-97.
30 Cararach V, Botet F, Sentis J, Almirall R, Perez-Picanol
E and collaborative group on PROM. Admi ni- stration of antibiotics
to patients with rupture of the membranes at term. Acta Obstet Gynecol
Scand 1998;77:298-302.
31 Gibbs RS, Dinsmoor MJ, Newton ER, Ramamurthy RS. A
Randomized trial of intrapartum versus immediate postpartum treatment of women
with inta-amniotic infection. Obstet Gynecol 1988;72:823-7,
32 Sperling RS, Ramamurthy RS., Gibbs RS. A comparison of
intrapartum versus immediate postpartum treatment of women with inta-amniotic
infection. Obstet Gynecol 1987;70:861-5,
33 Gilstrap LC, Leveno KJ, Cox SM, Burris JS, Mashburn M,
Rosenfeld CR. Intrapartum treatment of acute chorioaamnionitis: Impact on
neonatal sepsis. Am J Obstet Gynecol 1988;159:579-83.
34 Smaill F. Intrapartum antibiotics for group B
streptococcal colonisation ((Cochrane review). In: The Cochrane Library, Issue
3, 1998. Oxford: Update Software.
35 ACOG committee opinion. Prevention of early-onset Group
B streptococcal disease in newborns. Int J Obstet
Gynecol 1996; 54: 197-205.
36 Hannah ME, Ohlsson A, Wang EEL, Matlow A, Foster GA, Willian AR et al.
Maternal colonization with group B
streptococcus and prelabour rupture of membranes at term: The role of induction
of labor. Am J Obstet Gynecol
1997;177:780-5.
37 Guidelines for prevention of group B streptococcal (GBS)
infection by chemoprophylaxis. Committee on infectious
diseases and committee on fetus and
newborn. Pediatrics 1992; 90: 775-8.