Alfred Hegar

Af Torsten Sørensen

Der er vel næppe en dag, hvor Hegars dilatatorer ikke anvendes på en gynækologisk operationsgang. Derimod er tiden nok løbet fra anvendelse af Hegars tegn, når man skal stille diagnosen graviditet.

Hegars tegn er en opblødning af vævet mellem cervix og corpus uteri, så man undertiden føler, at livmoderhalsen er adskilt fra resten af uterus. Det ses fra allerede fra 4.-6. graviditetsuge. Men Hegars tegn er dog ikke konstant, og fravær af det udelukker ikke på nogen måde graviditet.

Tegnet blev første gang beskrevet af en af Hegars assistenter i 1884, men senere omtalte Hegar det i en lærebog i obstetrik, som han udgav i 1895. Her roste han sin assistent, fordi denne tidligt havde publiceret, hvordan tegnet kunne påvises. Men samtidig illustrerede Hegar sin lærebog med diagrammer og tegninger og lod ingen være i tvivl om, at opdagelsen af symptomet og betydningen af det alene var hans.

Som nævnt er Hegars dilatatorer stadig i anvendelse. En beskrivelse af dem kom for første gang i 1879 i en artikel forfattet af en anden af Hegars assistenter. Hegars egen beskrivelse kom i 1881, hvor han udgav en lærebog i operativ gynækologi. I bogen er der tegninger af de originale dilatatorer, der ikke væsentligt adskiller sig fra dem, der bruges i dag.

Hegar skriver i sin lærebog, at man har anvendt denne metode til dilatation mange gange i de sidste år. Og når metoden endnu ikke har slået an, må dette skyldes dårlig teknik eller forkerte instrumenter. Man må have et stort antal dilatatorer ved hånden, skriver han, og hver, der indføres i cervikalkanalen, skal blot være en lille smule større i diameter end den foregående.

Alfred Hegar blev født den 6. januar 1830 i Darmstadt, hvor han far var praktiserende læge. Han studerede i Giessen, Heidelberg, Berlin og Wien og blev læge i 1852. Efter en kort periode som militærkirurg, vendte han hjem til sin fødeby og blev snart en travlt optaget fødselslæge.

Han begyndte at skrive om svangerskabets patologi i begyndelsen af 1860-erne. Og specielt hans studier over de tidlige aborter gjorde ham så berømt, at han i 1864 blev udnævnt til professor i gynækologi og obstetrik ved universitetet i Freiburg; da Universitäts-Frauenklinik åbnede i Freiburg i 1868, blev Hegar dens første chef.

Under sin ansættelse ved klinikken etablerede han Oberrheinische Gesellschaft für Geburthilfe, og i 1898 grundlagde han Beiträge zur Geburthilfe und Gynäkologie og var dette tidsskrifts første redaktør. Han var den første i Tyskland, der behandlede uterinfibromer med myomektomi; han var en glødende tilhænger af Semmelweis og var en af de første til at indføre de antiseptiske principper. Desuden havde han ry for - sammen med sine assistenter - at arbejde meget hårdt. Han var kendt som en meget dygtig kirurg, og ofte begyndte han operere klokken fem om morgenen.

Alfred Hegar blev i Freiburg i 40 år, indtil han trådte tilbage i 1904. Han døde den 5. august 1914.