DSOG’s generalforsamling  foråret 2001

 

Fredag den 27. april kl.16-19, Hindsgavl, Middelfart.

 

Dagsorden:

 

1.    Valg af  dirigent.

2.    Formandens beretning.

3.    Beretninger fra stående udvalg.

4.    Aflæggelse af revideret regnskab, fremlæggelse af næste års budget og fastlæggelse af kontingent.

5.    Revisorernes bemærkninger

6.    Forslag til sagsbehandling fra bestyrelsen og medlemmerne.

7.    Vedtægtsændringer, 2. behandling (Se dette nr).

8.    Valg af  bestyrelsesmedlemmer

9.    Valg af udvalgsmedlemmer, revisorer og repræsentanter for selskabet

10.Valg til FIGO fonden

11.Eventuelt

 

NB!     Forslag eller emner, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal indsendes til sekretæren senest den 5. marts, således at det kan fremgå af den endelige dagsorden, der offentliggøres i medlemsbladet no 2, der udkommer 4.april 2001.

 

 

Relevante uddrag fra DSOG’s vedtægter:

 

Ordinær generalforsamling

§ 6.

 

1.    Ordinær generalforsamling skal afholdes én gang årligt, sædvanligvis i april.

2.    Mindst én måned før den ordinære generalforsamling afholdes, skal der skriftligt tilgå medlemmerne en opfordring til indenfor en fastsat frist at indsende forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen.

3.    Indkaldelse med dagsorden  til samtlige medlemmer skal ske med mindst 14 dages varsel.

4.    Alle medlemmer har adgang til generalforsamlingen.

5.    Stemmeret har alle ordinære medlemmer bosat i Danmark, Grønland og Færøerne og som ikke er i kontingentrestance.

 

§ 7.

 

1.    Der føres referat over forhandlingerne. Referatet skal godkendes og underskrives af dirigenten.

2.    Der kan kun træffes afgørelse i sager, der har været angivet i dagsordenen.

3.    Skriftlig afstemning skal foretages, dersom mindst ti medlemmer skriftligt eller mundtligt overfor ordstyreren fremsætter ønske herom.

4.    Beslutninger, der ikke vedrører selskabets love, træffes  - og valg foretages ved almindeligt flertal.

 

 

 

 

 

 

Vedrørende valg til formand, bestyrelse og udvalg:

 

1.      Formanden skal vælges direkte af generalforsamlingen. Ikke på valg.

2.      I bestyrelsen er følgende på valg:

a.      Danny Svane - ønsker ikke genvalg (Organisatorisk sekretær)

b.      Karl-Gerhard Børlum – ønsker ikke genvalg (Praktiserende speciallæge)

3.      Vurderingsudvalg (Undervisningsstillinger) Generalforsamlingen vælger to medlemmer (speciallæge og “yngre læge”). Ingen er på valg.  

4.      Undervisningsudvalget består af 6 medlemmer. På valgtidspunktet skal mindst et medlem være i uddannelsesstilling. Kursuslederen, der udpeges af bestyrelsen, har ret til at deltage i udvalgets møder. Kursuslederen kan være medlem af udvalget, men ikke formand. 4 pladser på valg, 2 ønsker genvalg.

5.      Efteruddannelsesudvalget består af 5 medlemmer, hvoraf ét repræsenterer Danske Fødsels- og Kvindelægers Organisation og ét er ansat i uddannelsesstilling på valgtidspunktet. Bestyrelsens videnskabelige sekretær har møderet. Han/hun kan være medlem af udvalget, men ikke formand. 3 pladser er på valg (heraf 1 uddannelsessøgende), 2 ordinære medlemmer ønsker genvalg.

6.      §-14 kontaktpersoner. Der vælges to personer og en suppleant som alle skal have speciallægeanerkendelse. De to personer skal begge være overlæger, den ene ansat udenfor Storkøbenhavn. 1 er på valg, ønsker ikke genvalg.

7.      Tilforordnede Specialistnævnet. I henhold til lov om udøvelse af lægegerning §4  stk. 2 vælges to speciallæger og to suppleanter til at bistå Sundhedsstyrelsens specialistnævn i behandling af sager, der vedrører specialet Obstetrik og Gynækologi. De tilforordnede vælges for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted én gang. 3 pladser er på valg, alle ønsker genvalg.

8.      Repræsentanter til Dansk Medicinsk Selskab’s repræsentantskab. Følgende er DSOG’s faste repræsentanter: Bestyrelsens formand og næstformand, den videnskabelige sekretær, den organisatoriske sekretær, formanden for Undervisningsudvalget og formanden for Efteruddannelsesudvalget. De øvrige repræsentanter vælges af generalforsamlingen, pt 3 medlemmer. 2 er på valg, ingen ønsker genvalg.

9.      Bestyrelsen udpeger DSOG’s repræsentanter i: “Foreningen Sex og Samfund”, “Lægeforeningens råd for Medicinsk Kvalitetssikring”, “Kontaktudvalget mellem Jordemoderforeningen og DSOG” og “Sundhedsstyrelsens rådgivende udvalg vedr. det Medicinske Fødselsregister”.

10.  Revisorer. To medlemmer, valgt af generalforsamlingen, skal forud for den ordinære generalforsamling gennemgå selskabets regnskaber og afgive en skriftlig erklæring til generalforsamlingen. 1 er på valg, ønsker genvalg.

 

Bestyrelsen opfordrer medlemmer der er interesseret i arbejdet til at opstille til ledige poster. Evt. ved henvendelse forinden til undertegnede.

 

 

PBV

 

Peter Hornnes,                                     Danny Svane,

Overlæge, dr. med.                               Afdelingslæge, Ph.d.      

Formand for DSOG                              Sekretær i DSOG

peter.hornnes@dadlnet.dk                                  svane@dadlnet.dk