Nyt fra Danske Fødsels- og Kvindelægers Organisation

Bestyrelsen

· Peter Bagger, formand pbagger@dadlnet.dk

· Niels Munk-Jensen, næstformand niels@munk-jensen.dk

· Ingrid Rørbæk, sekretær, irj@dadlnet.dk

· Lotte Grinsted, kasserer, grinstedlotte@hotmail.com

· Erik Obel, ebobel@dadlnet.dk

Patienten har også et ansvar, men …

Lægeansvarsudvalget skriver i Ugeskrift for Læger 18/9 2000 om lægens og patientens ansvar, når undersøgelse og behandling foregår flere steder fx ved henvisning til hospital, laboratorium, egen læge eller anden speciallæge.

I disse situationer er det blandt andet lægens ansvar, at der på forhånd er truffet aftale om, hvordan patienten skal forholde sig. Det er til gengæld patientens ansvar at overholde de indgåede aftaler fx møde frem til kontrol, overholde tidsplaner osv. Men, og det er afgørende, det er, som Lægeansvarsudvalget udtrykke det, hensigtsmæssigt at der i praksis er etableret procedurer, som sikrer, at patienter, der trods aftale herom glemmer at henvende sig, kan få resultatet af prøver, hvor fx iværksættelse af behandling er vigtig / hastende.

I praksis gælder det altså om at have en sikker procedure til at kontrollere, (i) at der overhovedet er et svar, og (ii) at patienten får svaret. Jeg gør det på denne måde. Jeg giver altid en telefontid til svar. Derved kan jeg ikke undgå at registrere, både at svaret forefindes, og at patienten har fået svar med tilhørende vejledning. Jeg sørger naturligvis for at have de relevante telefonnumre, jeg ringer op, det tager i gennemsnit 2 min.

Når det gælder henvisning til hospital skal lægen orientere om, hvordan og inden for hvilken tidsramme en indkaldelse sædvanligvis vil finde sted. Det mest almindelige er vel, at vi opfordrer patienten til at ringe, hvis hun ikke har hørt noget inden for fx to uger (jeg synes to uger er en rimelig øverste grænse). Men spørgsmålet er, om vi ikke rutinemæssigt bør udlevere en skriftlig information, som fortæller (i) hvorhen og hvorfor patienten er henvist, og (ii) hvornår hun kan forvente et svar. Bestyrelsen har pålagt sekretæren at udarbejde denne formular, som derefter kan kopieres fra DFKOs hjemmeside alternativt rekvireres fra sekretæren.

Samarbejdet praksis – hospital

Der er i øvrigt meget stor forskel på, hvordan hospitalerne kommunikerer med de praktiserende speciallæger. Det gælder både information om indkaldelse af patienter og den evige ligtorn epikriser; jeg kender en specialafdeling i København, som næsten aldrig har sendt mig en epikrise, uden at jeg selv har rykket for den.

Hospitalerne må forstå, at patienten har krav på en hurtig information. Hun skal ikke svæve i uvidenhed længere end højest nødvendigt. Hun skal føle sig tryg og sikker på, at hendes sag behandles med alvorlig og uden arrogance. Det værste og mest arrogante eksempel på kommunikation gengives her (originalen har jeg).

Eksempel ikke til efterlevelse: Svar på rykker 6 uger efter henvisning til en bestemt specialafdeling i hovedstads-området

Vores arbejdsgange her i afdelingen gør, at vi kan svare patienterne inden for en måned, men ikke inden for en uge, hvorfor du må instruere dine patienter om, at ønsker de behandling her, får de først svar inden for en måned.

Det offentlige er svært presset, hvorfor den svartid altid findes.

Eksempel til efterlevelse: en anden bestemt specialafdeling i hovedstadsområdet

Jeg kender til gengæld også en specialafdeling i København, som altid og indenfor en uge sender mig en kopi af patientens indkaldelse med angivelse af tidspunktet for første konsultation, og som ydermere altid sender en kopi af operationsbeskrivelsen samme dag, som patienten er opereret. Den ene afdeling er med garanti nøjagtig lige så presset, som den anden, så hvorfor mon denne forskel?

Kvalitetsmål i speciallægepraksis

Kommunikation og herunder også kommunikation mellem hospital og speciallægepraksis er et af mange kvalitetsmål i speciallægepraksis. Det gælder også dokumentation af faglig kompetence og herunder ikke mindst efteruddannelse (CME), hensigtsmæssig logistik og referenceprogrammer, dvs. vedtagne standarder for specifikke procedurer hvad enten der er tale om håndtering af kliniske problemstillinger, diagnostiske procedurer eller operative indgreb. Det gælder også forskning.

Forskning i speciallægepraksis

Forskning i speciallægepraksis skal efter bestyrelses opfattelse bruges til at øge speciallægens faglige kompetence. Af indlysende årsager må forskning i speciallægepraksis koncentrere sig om simple kliniske problemstillinger. På klubmødet i Køge for nylig fremlagde jeg en liste, som først og fremmest tjener til at illustrere dette fx ventelister & epikriser, håndtering af ovariecyster, anvendelse af Depoprovera® og LevoNova® i klinisk praksis, undersøgelse af mammae og herunder også ultralyd, testisscanning, registrering af IUIH resultater, sædoprensning med mere.

Akkreditering: Inspektorordning eller DFKOs Kollegiale Rådgivning

Efter bestyrelsens opfattelse bør inspektorordningen revideres. Ordningens mål er at dokumentere og udvikle kvaliteten af patientbehandlingen i gynækologisk speciallægepraksis.

· Dokumentation: Praksis akkrediteres af DFKO, dvs. praksis opfylder DFKOs krav til en god gynækologisk speciallægepraksis.

· Udvikling: Gennem personlig samtale inspireres speciallægen til nytænkning

Inspektorordningen skal altså fortsætte, men formen skal ændres, således at tilbudet bliver mere attraktivt. Karaktergivningen bør derfor udelades, og hovedvægten bør lægges på udveksling af erfaringer. Praksis bør opfylde en række kvalitetskrav, som defineres af foreningen, og som vedtages på Generalforsamlingen. Klinikken får et bevis som dokumentation for akkreditering, beviset kan fx ophænges i praksis, omtales på egen hjemmeside eller medtages i CV; det skal bare ikke arkiveres lodret. Akkrediterede klinikker omtales ydermere på DFKOs hjemmeside.

En patienttilfredsheds-undersøgelse i forbindelse med besøget kunne styrke ordningen.

Samarbejdet i din speciallægepraksis

Vi har fra Mentor Instituttet modtaget tilbud om et fyraftenskursus med personalet …

Inspiration til at

· Styrke samarbejdet

· Effektivisere telefonvisitation

· Udvikle praksis

· Øget engagement

· Gøre noget anderledes

Samarbejdet med DSOG

Formændene for DSOG og DFKO har stukket hovederne sammen. Begge parter ønsker et nærmere samarbejde. Første tiltag er et fælles bestyrelsesmøde i december.

Vidste du i øvrigt…

· At 600.000 – 700.000 danskere årligt er indlagt på landets sygehuse

· 90% af befolkningen i løbet af året kommer hos de praktiserende læger

· at der 1999 var 124.000 første konsultationer i gynækologisk speciallægepraksis

Til slut vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle medlemmerne en rigtig god jul og et godt nytår. Tak for Jeres tålmodighed med jeres nye bestyrelse, og ikke mindst jeres nye formand, som snakker for meget, men også vil så meget.

Peter Bagger