Personen bag navnet

William Francis Victor Bonney

Af Torsten Sørensen

Det håndgreb, som Victor Bonney har lagt navn til, udføres for at forudsige udfaldet af et operativt indgreb for stressinkontinens. Man beder patienten hoste med en ikke for tom blære og noterer sig graden af urinlækage. Herefter indføres anden og tredje finger i vagina, og forvæggen presses op mod angulus subpubicus uden at trykke på urethra. Man beder på ny patienten om at hoste, og hvis trykket fra undersøgerens fingre forhindrer lækage, vil en operation – ”if properly carried out” – helbrede patientens vandladningsproblemer. Desværre er det ikke så enkelt i virkeligheden, og Bonney’s håndgreb anses nu for obsolet.

Victor Bonney blev født i 1872. Faderen var praktiserende læge i Chelsea ved London, og moderen var datter af en fransk læge. Og således inspireret var Bonney ikke i tvivl om, at han ville læse medicin. I 1891 begyndte han på St. Bartholomew’s Hospital Medical School, men lod sig overflytte til lægeskolen på Middlesex Hospital efter få måneder. Dette hospital var nemlig berømt for at levere læger til hoffet og præsidenter til Royal College.

I 1896 tog han den medicinske grad og fik stilling som reservelæge, men var ikke så vellidt hos sine overordnede. Angiveligt, fordi Bonney tog stilling til behandlingerne, inden hans chef; desuden var han meget populær som underviser af studenterne, hvilket ikke helt passede hans overordnede. Derfor kneb det for ham at få fast stilling som læge. Først da han mødte sin gamle læremester fra Middlesex Hospital – Sir John Bland Sutton – lykkedes det. Mødte betød også indledningen til Bonney’s karriere som gynækolog.

I 1905 giftede han sig med Annie Appleyard, som var sygeplejerske fra Tasmanien. Men to år efter giftermålet fik Annie en svær metrorrhagi med livstruende blodtab. Hun fik foretaget hysterektomi, hvor man fandt et enkelt fibrom i fundus. Operationen betød, at Bonney’s håb om en familie måtte opgives. Det prægede hans indstilling til operative indgreb på uterus og ovarier gennem hele hans karriere. Han blev en konservativ kirurg, som søgte at bevare mest muligt normalt væv. Det største antal fibromer, han fjernede hos én patient, var 225. Og når små benigne ovariecyster var fjernet, blev ovarierne gendannede for om muligt at bevare hormonproduktion og ovulation.

I 1946 udgav han The Technical Minutiae of Extended Myomectomy and Ovarian Cysteectomy. Heri beskrev han, hvordan man skulle være omhyggelig med detaljerne for at bevare fertiliteten hos patienterne. Hans konservatisme inden for kirurgien gjaldt kun benigne lidelser. Han udførte således mere end 500 Wertheim’s operationer, som var den tids største indgreb.

Victor Bonney konstruerede adskillige kirurgiske instrumenter - specielt tænger til at placere på cervix uteri, når han skulle fjerne fibromer fra livmoderen. I øvrigt var han en formidabel kirurg. Der står om ham, at han var ”the greatest operative gynaecological technician of the twentieth century and possibly of all time”.

Bonney og hans hustru elskede at danse, og desuden holdt de på formerne. De klædte altid om til middag, selv om de var alene. Bonney selv gik klædt i mørkt tøj med en hvid nellike i knaphullet hver dag året rundt. Derfor kan det undre, at den formfuldendte Bonney kaldte alle, han mødte, for ”Darling”. F. eks. var en seks fod høj australsk gynækolog noget forbavset, da han blev tiltalt på den måde, første gang han mødte Victor Bonney.

Efter 2. Verdenskrig måtte den næsten 75-årige Bonney erkende, at de operative evner ikke længere slog til. Han trak sig tilbage og holdt sit sidste foredrag i 1949. I 1953 fik han en coronartrombose og senere en hjerneblødning. Han døde den 4. juli 1953, men mindes stadig gennem en årlig forelæsning og et bal i Royal College of Obstetricians and Gynaecologists.