Personen bag navnet

Jean-Louis Baudelocque

Af Torsten Sørensen

Baudelocque’s navn er knyttet til måling af den såkaldte conjugata externa, som er afstanden mellem forsiden af symphysis pubica og gruben under femte lændehvirvels torntap. I næsten 200 år er denne diameter blevet målt ved hjælp af et såkaldt ektern pelvimeter - også kaldet Baudelocque’s bækkenmåler.

Baggrunden for målingen af conjugata externa - også kaldets Baudelocque’s diameter - var, at man gerne ville danne sig et indtryk af, om den hårde fødselsvej tillod en normal fødsel. Eller om man kunne forvente komplikationer, fordi bækkenet var for lille. Metoden med ekstern måling af bækkenet er nu obsolet, men blev anvendt langt op i 1970'erne på i hvert fald Herning Centralsygehus. I dag er måling af conjugata externa forlængst afløst af vaginaleksploration, hvor man vurderer conjugata diagonalis, som er afstanden mellem nederste rand af symfysen og korsbenets øverste del (promontoium ossis sacri).

Ved at vurdere conjugata diagonalis får man et indtryk af conjugata vera obstetrica, som er den korteste afstand mellem bagfladen af symfysis pubica og promontorium ossis sacri. Afstanden har betydning, når man skal vurdere, om en kvinde kan føde vaginalt eller ej.

Jean-Louis Baudelocque blev født i 1746 i Heilly, en landsby i Picardie i Frankrig. Faderen var kirurg. Og Jean-Louis fulgte i hans fodspor og drog til Paris, hvor han studerede anatomi, kirurgi og obstetrik.

Det lykkedes for Baudelocque at blive elev af en af byens berømte fødselshjælpere, Solayrès de Renhac, ved Charité Hôspital. Og da de Renhac blev syg, overtog han undervisningen. Selv om Baudelocque dengang stadig kun var student, var hans forelæsninger præget af en klarhed og autoritet, som indbragte ham megen hæder, og som han fortsatte efter Solayrés de Renhacs død.

Baudelocque etablerede sig hurtigt både i den akademiske verden og som privat praktiserende fødselshjælper. Og snart blev han berømt. I 1776 blev han medlem af Collége de Chirurgie, og efter revolutionen blev han professor i obstetrik ved Ecole de Santé i Paris og samtidig leder af Hospice de la Maternité. Her overvågede han uddannelsen af jordemødre og forløbet af de næsten 2.000 fødsler, der årligt var på institutionen. Endvidere underviste han hvert år 150 medicinske studenter i obstetrik. Bl.a. underviste han i teknikken ved anlæggelsen af fødetangen og i indre vending af et foster.

Hans privatpraksis blomstrede. Snart blev han kendt som “Le grand Baudelocque”. Og hans berømmelse blev ikke mindre af, at han bl.a. forløste Napoleons hustru, Marie-Louise, og dronningen af Holland.

I 1775 udgav han en manual for jordemødre. Den udkom i adskillige udgaver og efterfulgtes af hans lærebog i obstetrik fra 1781, L’Art des Accouchemens; i denne bog redegør han for principperne bag målingen af conjugata externa.

I øvrigt var Baudelocque modstander af symfysiotomi ved skuldertoci og advokerede for kejsersnit i udvalgte tilfælde af bækkenforsnævring.

Hans berømmelse medførte desværre jalousi blandt kollegerne, hvor af mange var meget veltalende. Og da en patient døde, benyttede en af dem lejligheden til at beskylde Baudelocque for at være en morder på grund af hans synspunkter på kejsersnit. Oven i købet blev der dannet et anti-kejsersnit-selskab.

Det hele endte med en retssag, som Baudelocque ganske vist vandt, men som ærgrede ham, og som bevirkede, at han følte sig krænket lige til sin dødsdag - den 1. maj 1810.