Arbejdsbetingede fosterskader
På initiativ af Arbejdsskadestyrelsen har der den 28. februar 2001 været afholdt et møde mellem repræsentanter fra styrelsen, DSOG, samt Dansk Pædiatrisk Selskab. Baggrunden for mødet var, at man i Arbejdsskadestyrelsen havde indtryk af en betydelig underrapportering af arbejdsbetingede fosterskader, samt et ønske om at gøre indholdet i lovgivningen mere tydeligt.
Ifølge
lovgivningen er det en pligt at anmelde lidelser hos børn, hvor årsagen
formodes at kunne være en påvirkning i forbindelse med moderens arbejde. Ifølge
bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme gruppe H, godkendes
følgende grupper, hvis ikke der foreligger anden oplagt årsag til skaden:
1.
Infektioner: CMV, Hepatitis B, Herpes Simplex, HIV, Listeria, Parvovirus B-19,
Rubella, Toxoplasmose, og Varicella Zoster
2.
Kemiske stoffer: Metylkviksølv, bly, PCB
3.
Andre skadelige påvirkninger: radioaktiv stråling, ekstrem fysisk
arbejdsbelastning (Præterm fødsel)
4.
Fysiske traumer: ulykker og vold (Præterm fødsel)
Andre
påvirkninger kan også godkendes som arbejdsbetingede skader, hvis der er en
stærk sammenhæng, dvs. at der ifølge litteraturen er en mere end fordoblet
risiko for den pågældende skade. Dette kunne f.eks. dreje sig om medfødte
misdannelser efter erhvervsmæssig eksposition for teratogene stoffer.
Proceduren
er, at man skal anmelde så tidligt som muligt, blot på mistanken. Man må dog
tage i betragtning, at kvindens arbejdsgiver vil blive kontaktet, hvilket kan
give anledning til problemer for kvinden, specielt hvis skaden ikke bliver
anerkendt. Erstatning vil kun blive tildelt, hvis barnet er i live og har en
varig skade eller betydelig forbigående lidelse.
Det
er ikke arbejdsgruppens opfattelse, at der foregår en større underrapportering
i relation til præterm fødsel. Selvom der er ca. 2000 for tidligt fødte børn om
året i Danmark, er en stor del af disse formentlig relateret til komplikationer
uden relation til den gravides arbejde. Desuden har ca. 20% af mødrene ikke
været i arbejde, gravide med belastet arbejde bliver omplaceret eller
fraværsmeldte, og endelig er en del sygemeldte af anden årsag. Der kan dog
sagtens være tilfælde, hvor man ikke har været opmærksom på anmeldelse, f.eks.
CMV hos et barn, hvor moren har arbejdet i en institution.
Arbejdsgruppen
har udarbejdet forslag til forbedringer i bekendtgørelsen, og
Arbejdsskadestyrelsen vil sørge for at tilsende anmeldelsesblanketter og
vejledning til føde- og neonatalafdelinger.