Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica

I sidste nummer af medlemsbladet udtrykker Kjeld Leisgård Rasmussen flere af sine frustrationer over Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica .

De 3 danske redaktører skal hermed forsøge sig med et svar, som helt er på egne vegne, og som skal ses som et supplement til PO Jansons og Peter Hornnes ' svar

•  KLR skal have tak for at starte en dansk debat vedrørende mål og strategi for AOGS. AOGS har netop skiftet fra Munksgaard til Taylor & Francis, og i den forbindelse er det naturligt at formulere en strategi, da der ikke eksisterer en sådan. AOGS ejes af NFOG, så helt formeldt er det der, beslutninger af vidtrækkende karakter tages.

•  Vores tidsskrift : Ingen af de danske redaktører har siddet vældigt længe i redaktionen, men der skal ikke herske tvivl om, at vi ser det som vores vigtigste opgave, at sikre et videnskabeligt tidsskrift, som NFOGs medlemmer opfatter som deres. Vi tror, at dette sikres gennem høj kvalitet og ved udvælgelse af artikler, der dækker faget bredt.

•  Videnskabelige kvalitet . Med en impact factor på 1,3 ligger AOGS som nummer 26 af de 55 gynækologiske obstetriske tidsskrifter, der er optaget i Journal Citation Index. Det niveau finder vi sådan set passende, men vi glæder os alligevel over en svag stigning over de sidste år. Vi opfordrer DSOGs medlemmer til at styrke bladet ved at fremsende

•  gode originalarbejder. Vi accepterer selvfølgelig, at medlemmerne prioriterer tidsskrifter med impact factor over f.eks. 2,5 til deres bedste originalarbejder, men vi beder jer alligevel overveje AOGS som førstevalg. I 2005 var kun 7% af de publicerede artikler danske!

•  gode oversigtsartikler. Disse har høj prioritet hos læserne og de citeres ofte. AOGS ønsker at bringe en oversigtsartikel i hvert nummer, men modtager for få til helt at opfylde denne ambition. Alle opfordres hermed til at bidrage med oversigtsartikler f.eks. på baggrund af arbejde i Hindsgavl eller Sandbjerggrupper eller på baggrund af ph.d. eller disputatsarbejde. Det kan være en god ide på forhånd at diskutere emnet med en af landsredaktørerne.

•  flere nye referees ønskes : Vi vil meget gerne, at så mange DSOG medlemmer som muligt tilbyder sig som referee. Det skyldes dels, at vi ønsker hele faget dækket dels, at vi ikke ønsker at trække på hver enkelt referee mere end at par gange årligt. Sidder der medlemmer som har mod på at påtage sig et par reviews årligt, beder vi om at fremsende kort udgave af jeres videnskabelige profil og særlige interesseområde. Vi foretrækkerkolleger med akademisk grad eller videnskabelig erfaring, der kan sidestilles hermed.

•  ”U-landshjælp” : De 3 danske redaktører finder, at artikler fra 3. verdenslande og fra tidligere østeuropæiske lande ikke skal slippe lettere gennem ”nåleøjet”, hvad gælder videnskabelig kvalitet. Emnerne skal desuden være interessante for NFOGs medlemmer. Retrospektive opgørelser, der inkluderer metoder, som ikke er relevante i vores del af verden, skal således prioriteres lavt. På den anden side interesserer mange NFOG medlemmer sig for problemerne i f.eks. Afrika, hvorfor videnskabelig undersøgelse af disse også kan have interesse.

•  ”Nepotisme” : De 3 danske redaktører finder ikke, at artikler fra nordiske lande skal slippe særligt let igennem ”nåleøjet”. Vi finder dog, at specielt kliniske studier fra nordiske lande ofte vil have en særlig interesse for NFOGs medlemmer, hvilket skal prioriteres. Vi finder således, at originalarbejder skal vurderes ud samme målestok uanset om de kommer fra nordisk, europæisk eller ikke europæisk land.

•  Publikationstid : Vi tilstræber, at publikationstiden snarest bliver under 6 mdr fra accept til trykning. Det gøres primært ved at øge rejektionsraten fra de nuværende 62%, samt ved en opstramning af publikationsrutinerne. Desuden arbejdes på tidlig web - publikation. Redaktørerne kan i særlige tilfælde anbefale, at en artikel kommer foran i køen. Den mulighed bruges kun sjældent.

•  Case reports : AOGS har for et par år siden oparbejdet en stor pukkel af case reports. Redaktionen har derfor besluttet ikke at acceptere nye case reports, så længe denne pukkel afvikles, hvilket måske vil tage et par år. Der har også været nogen uklarhed om interessen for case reports, og vi diskuterede dette på sidste redaktionsmøde. De danske redaktører finder, at de trods en vis lighed med tabloidbladenes artikler ofte læses med interesse om ikke andet så for spændingens skyld, hvilket vel er helt legitimt. Taylor & Francis undersøger for tiden mulighed for at etablere særlig web baseret udgave af AOGS, hvor man evt i samarbejde med andre tidsskrifter publicerer case reports. Vi hører gerne jeres synspunkter.

•  Lay out : det kan diskuteres om ACTA forsat skal se ud, som det har gjort i mange, mange år. Det er tankevækkende, at Dagens Medicin har opnået så stor popularitet på bekostning af Ugeskrift for Læger. Vi vurderer, at den konservative stil kan modereres, men nok bør fastholdes indtil videre. Internettet vil uden tvivl få en større plads på fremtidens tidsskriftmarked. Bl.a. arbejdes der på at muliggøre publikation af videoklip.

Bedste hilsner,

De 3 danske redaktører

Tak til de danske Acta-redaktører for det udførlige svar på mit indlæg i DSOG's blad. Jeg er enig i de fremførte synspunkter, men vil lige pointere, at ikke blot publikationstiden, men så sandelig også bedømmelsestiden har relevans, når man som forfatter indsender et manuskript.

Desuden synes jeg, det er beskæmmende, at kun 7 % af Actas artikler har dansk ophavssted. Skyldes det, at man foretrækker et andet tidsskrift med højere Impact Factor, eller skyldes det, at man er usikker på Actas kurs ? Faktisk er Actas Impact Factor ikke så ringe endda, og det giver jo så anledning til en lille frygt for det sidste. Måske var det værd at lave en brugerundersøgelse af.

Endelig blev jeg lidt stødt på manchetterne over, at redaktørerne drager paralleller mellem Ekstra Bladet og kasuistiske meddelelser. Ved nærmere eftertanke kan jeg godt genkende det lidt sensationsprægede over læsningen, men kasuistikker rummer langt mere end det. En velskreven kasuistik giver for det første et hurtigt overblik over en sjælden tilstand, og for det andet synes jeg, man skal respektere den pædagogiske øvelse, det kan være for unge kolleger, der udformer en kasuistik. For det tredje giver en kasuistik ofte anledning til en stille undren over naturens mangeartede ansigter, og det har selv vi gamle gynækologer godt af en gang imellem.

Kjeld LR; 17-05-2006