§ 1
DSOG’s FIGOfond er stiftet af Dansk Selskab for Obstetrik og
Gynækologi som en selvstændig underforening
§ 2
Fondens formål er at yde støtte til faglig dygtiggørelse
og udvikling af kommende og nuværende speciallæger i gynækologi
og obstetrik. Støtten ydes til områder som ikke normalt
er dækket af aftaler og overenskomster og som fremgår af § 7.
§ 3
Fondens egenkapital er ved oprettelsen d. 1.maj 2001 på kr. 3.000.000,00.
Fondens samlede midler forventes brugt over ti år fra stiftelsen i år
2000.
§ 4
Fondens midler anbringes efter de i lovgivningen indeholdte regler og i øvrigt
efter retningslinier, der fastsættes af bestyrelsen. Fondsmidlerne skal
til stadighed holdes fuldstændig adskilt fra Dansk Selskab for Obstetrik
og Gynækologi’s midler. Et evt. underskud i Dansk Selskab for Gynækologi
og Obstetrik kan således ikke dækkes af Fondens midler. Alle konti
hos pengeinstitutioner, giro o.l. skal lyde på Fondens navn, og eventuelle
værdipapirer skal noteres i Fondens navn.
§ 5
Fonden administreres af en bestyrelse bestående af ni medlemmer, som alle
vælges af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi’s generalforsamling.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en toårig periode, pånær
hvad fremgår af stk. 2. Genvalg kan finde sted.
Stk. 2. Til den første bestyrelse, der vælges samtidig med ikrafttrædelse
af disse vedtægter, vælges fire medlemmer for to år og fem
medlemmer for tre år.
Stk. 3. Det er intentionen at bestyrelsens medlemmer afspejler bredden i Dansk
Selskab for Obstetrik og Gynækologi’s medlemsskare.
Stk. 4. Fondsbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og vælger
af sin midte en formand, som skal være speciallæge og medlem af Dansk
Selskab for Obstetrik og Gynækologi, og en næstformand.
§ 6
Beslutning om tildeling af støtte fra fonden træffes ved møde
i fondsbestyrelsen. Er der ikke enighed i bestyrelsen træffes afgørelser
ved almindelig flertal i den samlede bestyrelse. Bestyrelsen fastslår inden
behandling af en given ansøgning om der skønnes at være inhabilitet
blandt bestyrelsens medlemmer. Er dette tilfældet deltager det/de givne
medlemmer ikke i behandlingen af den pågældende ansøgningssag.
Fonden tegnes udadtil af formanden og endnu et bestyrelsesmedlem i forening.
Fonden kan meddele den for den daglige administration nødvendige prokura,
enkel eller kollektiv.
§ 7
Medlemmer af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi er berettiget
til at søge støtte, eller indstille at der gives støtte,
fra fondsmidlerne til følgende hovedområder:
•
Udlandsophold / studieophold
•
Kurser (ikke kongresser), specielt udenfor Danmark
•
Ulandsrelaterede projekter / arrangementer
•
Efteruddannelse, specielt udenfor Danmark
•
Kursusarrangementer i Danmark, specielt med henblik på dækning
af udgifter for at kunne bringe udenlandske lærerkræfter
til Danmark.
Stk. 2. Fondsbestyrelsen fastsætter støttens omfang
under hensyntagen til de prioriterede støtteområder
og den samlede årlige udbetaling fra fonden.
Stk. 3. Fondsbestyrelsen fastsætter som minimum to årlige
ansøgningsfrister og er ansvarlig for løbende annoncering
af disse og ansøgningskriterierne i medlemsbladet for Dansk
Selskab for Obstetrik og Gynækologi.
Stk.4. Fondsbestyrelsen skal indhente dokumentation for anvendelsen
af de tildelte støttebeløb i form af regnskab fra den
enkelte modtager af fondsstøtte.
§ 8
Fonden har kalenderåret som regnskabsår. Årsregnskab
udarbejdes af statsautoriseret revisor som en selvstændig del
af DSOG’s regnskab, underskrives af fondsbestyrelsens medlemmer
og fremlægges til orientering på Dansk Selskab for Obstetrik
og Gynækologis ordinære generalforsamling.
§ 9
Fondsbestyrelsen aflægger mundtlig og / eller skriftlig beretning
til godkendelse på Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis
ordinære generalforsamling.
§ 10
Æ
ndring af Fondens vedtægter og beslutning om Fondens ophør
træffes af generalforsamlingen i Dansk Selskab for Obstetrik
og Gynækologi efter samme retningslinier som er gældende
for vedtægtsændringer i Dansk Selskab for Obstetrik og
Gynækologi. I tilfælde af ophør skal de eventuelt
tilbageværende fondsmidler tildeles formål i overensstemmelse
med disse vedtægters §7.
Således vedtaget som endeligt forslag på DSOG’s
ekstraordinære generalforsamling i november 2002 og endeligt
vedtaget på DSOG’s generalforsamling d.25 april 2003.
Signeret
af bestyrelsen for DSOG’s FIGOfond:
Anette Tønnes Pedersen, formand
Morten Hedegaard,
næstformand
Peter Hornnes
Lone Hvidman
Bjarne Rønde Kristensen
Kim Toftager
Larsen
Katrine Sidenius
Ann Tabor
Ditte Trolle
|