| |
Formål
Efteruddannelsesudvalget har det overordnede, initierende og koordinerende ansvar
for DSOG´s efteruddannelsesaktiviteter (E-kurser og CME m.m.) i samarbejde
med DSOG´s videnskabelige sekretær.
Sammensætning
Efteruddannelsesudvalget er et stående udvalg (jvf. DSOG´s vedtægter § 15),
sammensat af fem medlemmer, hvoraf et skal repræsentere Danske Fødsels-
og Kvindelægers Organisation og mindst et medlem på valgtidspunktet
skal være ansat i uddannelsesstilling (§ 20.3). Medlemmerne vælges
på DSOG´s generalforsamling (§ 19.1). Udvalgets formand har
møderet men ikke stemmeret ved DSOG´s bestyrelsesmøder (§ 14.2).
DSOG´s videnskabelige sekretær er associeret efteruddannelsesudvalget.
Et af udvalgets medlemmer, sædvanligvis formanden, repræsenterer,
efter nærmere aftale med bestyrelsen, DSOG i NFOG´s efteruddannelsesnævn.
Efteruddannelsesudvalget har følgende specifikke opgaver
1. Rådgivning-høring: Efteruddannelsesudvalget er DSOG's ekspertorgan
i spørgsmål, der vedrører efteruddannelse og Continuous Personal
Development (CPD). Udvalget skal holde sig orienteret om udviklingstendenser
og tage de nødvendige initiativer, samt tage stilling til om DSOG’s
bestyrelse skal informeres. Udvalget skal rådgive og bistå bestyrelsen
med udarbejdelse af høringssvar, der vedrører det pågældende
område.
2. CPD (Continuous Personal Development): Udvalget har etableret og administrerer
dette system i overenstemmelse med de beslutninger, DSOG´s bestyrelse træffer
herom.
3. NFOG og UEMS: Udvalget skal følge udviklingen inden for disse organer
bl.a. via direkte kontakt til organerne og referater fra DSOG´s repræsentanter
i UEMS og NFOG
Kompetence
Efteruddannelsesudvalget skal godkende programmer og budget for kurser arrangeret
i DSOG-regi. DSOG´s regler for honorering, som er godkendt af NMI (Nævnet
for Medicinsk Informationsmateriale) skal være opfyldt for at DSOG
kan stå som kautionist for kurset. Udvalget har kompetence til at planlægge
og arrangere kurser for selskabets medlemmer, evt. i samarbejde med andre
videnskabelige selskaber og NFOG. Budgettet for de enkelte aktiviteter bør
løbende konfereres med selskabets kasserer. DSOG´s videnskabelige
sekretær bør ligeledes løbende være orienteret
om Efteruddannelsesudvalgets aktiviteter og planer, idet han/hun har ansvaret
for den overordnede koordination af selskabets møde- og kursusaktiviteter.
Årsrapport
Udarbejdes forud for den ordinære generalforsamling.
Økonomi
DSOG afholder udgifterne til rejser og fortæring i forbindelse med udvalgets
møder.
5. februar 2003
Retningslinier for sponsoreringsaftaler mellem industrien og EFU. |
|